Velkommen til torsdagens Business-update på en af de sidste arbejdsdage før jul.
Vi har været gennem nyhedsbilledet om erhvervslivet for at opdatere dig om det vigtigste lige nu. Lad os bare kaste os ud i det.
#1: Nye tal viser markant stigning i pensionsalderen
Tal fra PFA Pension viser, at der er sket en markant stigning i pensionsalderen det seneste år. Det skriver Børsen.
Fra 2022 til 2023 er den gennemsnitlige folkepensionsalder steget fra 67,2 år til 67,5 år. Altså en stigning på 0,3 år på ét år. Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk den største stigning i folkepensionsalderen år for år siden 2013. Fra 2012 til 2013 var stigningen 0,4 år.
Danmarks tredjestørste pensionsselskab Velliv oplever samme tendens. Deres tal viser også en stigning på 0,3 præcis ligesom i PFA Pension.
Flere kalder det for en »markant stigning«, der kan skyldes flere forhold.
Blandt andet er pensionsalderen politisk bestemt blevet hævet med et halvt år ad gangen i årene 2019 til og med 2022 fra 65 år til 67 år. Andre faktorer er økonomi og øget fleksibilitet fra arbejdsgivernes side i forhold til seniorerne, skriver avisen.
#2: Flere enlige mænd end kvinder gør det – og det øger den økonomiske forskel
Andelen af mænd, som køber en bolig, er større end andelen af kvinder. Flere mænd har dermed mulighed for at score en økonomisk gevinst. Det skriver Finans.
En ny opgørelse foretaget af Boligøkonomisk Videncenter viser, at flere mænd end kvinder køber en ejerbolig, og forskellen gør sig gældende i alle aldersgrupper.
Dermed går flere glip af muligheden for at opnå en kapitalgevinst via en ejerbolig.
Mediet har talt med Anna Herzberg, der er økonom i Boligøkonomisk Videncenter, som har tænkt sig at dykke dybere ned i, hvorfor der er så store forskelle. Men hun peger allerede på, at ulighed i indkomst mellem mænd og kvinder formentlig har betydning for uligheden i ejerskabet.
Boligejerskabet er lavest for personer i alderen 25-29 år og når sit højdepunkt for de 70-79-årige. For personer over 80 år falder andelen, der ejer en bolig, igen, og det gælder for både mænd og kvinder.
#3: Stifter færdig i Joe & the Juice
Kaspar Basse, stifteren af Joe & the Juice, stopper som formand i juicekæden. Også Morten Albæk er fortid i bestyrelsen. Det skriver Børsen.
Han grundlagde den populære juicekæde i 2002, men han har nu ikke længere nogen officiel rolle. Af cvr-registret fremgår det, at Kaspar Basse er færdig som formand og heller ikke kommer til at blive en del af bestyrelsen.
Thomas Nørøxe, administrerende direktør i Joe & the Juice, fortæller til avisen, at Kaspar Basse ikke kommer til at bestride andre poster i juicekæden, men stadigvæk er aktionær. Han beholder under fem procent af aktierne i selskabet.
Andrew Crawford bliver ny formand. Han er partner i den amerikanske kapitalfond General Atlantic, der i november overtog aktiemajoriteten i Joe & the Juice.
Filosoffen Morten Albæk har indtil nu også siddet i bestyrelsen, men han stopper også.
Tre uundværlige fra Berlingske Business
1. Han befinder sig ikke på skalaen mellem optimisme og pessimisme. Fremtiden skal forstås på en helt anden måde
Fremtiden skal ses på med et nuanceret blik, og dystopi kan godt pakkes væk. Men den digitale udvikling kræver, at vi tør tage nogle vigtige og svære etiske diskussioner, lyder det fra Bugge Holm Hansen, en førende ekspert på området.
Læs historien i serien »Fremtidsfabrikken« her.
2. Morten Bødskov og Stephanie Lose gør Danmark klar til økonomisk krig – skatteyderne skal støtte virksomhederne direkte og målrettet
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) gør Danmark klar til en økonomisk krig, vi aldrig kan vinde. Der er næppe noget alternativ, men det gør ikke verden til et bedre sted. Det mener Berlingskes erhvervsredaktør Thomas Bernt Henriksen.
Læs hans kommentar her.
3. Før han kom i Folketinget, arbejdede han som erhvervspsykolog – nu sår han tvivl om gængs opfattelse af stress
Det danske arbejdsmarked er ikke blevet mere brutalt. Der er helt andre årsager til stress. Det mener trivselsordfører fra Moderaterne Rasmus Lund-Nielsen. Han stempler dermed ind i debatten om danskernes arbejdstid med en helt anden tilgang.
Læs historien her.
Det var alt, denne update havde at byde på.
Tak, fordi du læste med.
