Business-update: Populære biler har kurs mod stort prishop

Berlingskes erhvervsredaktion giver dig overblikket over dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder, og så får du også et bud på dagens bedste historier fra Berlingskes egne erhvervsjournalister.

ARKIV. A Volvo hybrid car is seen connected to a charging point in London, Britain September 1, 2017. PLUS Tirsdag gør nye bilafgifter de fleste biler billigere. Især de mest sikre hybridbiler kommer ned i en kategori, hvor efterspørgslen forventes at stige markan (REUTERS/Hannah McKay) Fold sammen
Læs mere
Foto: HANNAH MCKAY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Velkommen til torsdagens update fra erhvervsredaktionen på Berlingske. Vi kan lige præcis begynde at spejde efterårsferien forude, så er der godt gang i nyhedsmaskinen derude.

Afgifter på populære biler stiger med 45 til 50 procent

Mediet Finans har en af dagens store historier, som er, at prisen på de populære plugin-hybrid-biler kan stige til nytår, når afgifterne stiger med 45 til 50 procent, skriver mediet. Men udsigten til store prisstigninger udløser ikke sure miner hos bilfolket:

»Vi synes, at bilaftalen fra december 2020 med gradvise afgiftsstigninger på plugin hybrider er en intelligent måde at indfase grønne biler på, fordi man den vej rundt er med til at hjælpe udbredelsen af rene elbiler på vej,« siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM, til finans.

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan el- og hybridbiler udgør en stigende andel af bilsalget i Danmark. I juni udgjorde salget af den slags biler en tredjedel af det samlede salg.

Vi springer videre til kollegerne på Børsen, som har en anden vigtig historie tæt på danskernes hverdag.

Nets har tabt kampen om danskerne – Danske Bank og Apple Pay triumferer

Børsen kan fortælle, at betalingsgiganten Nets kaster håndklædet i ringet, når det gælder kampen om at være danskernes foretrukne digitale betalingsmetode. Danske Bank og Apple Pay har slået pjalterne sammen, så vi snart kan betale med Apple Pay, når vi lægger telefonen på betalingsterminalen i supermarkedet, i stedet for at bruge appen fra Nets.

»Vi har tabt til Apple Pay. Der er ikke tvivl om, at det er det, som forbrugerne har valgt at betale med, og sådan er det. Derfor er jeg også glad for, at dankortet nu kommer ind i Apple Pay,« siger chefen for dankortet hos Nets, Jeppe Juul-Andersen, til Børsen.

Det er måske meget godt, at der sker noget, for manglen på mikrochip kan betyde, at der ikke bare bliver mangel på nye biler, men også på betalingskort, har Berlingske tidligere beskrevet.

Videre til en global tendenshistorie fra Financial Times.

Giganter lover at arbejde 24 timer i døgnet og syv dage om ugen for at bekæmpe forsyningskrisen

Financial Times kan fortælle, at den amerikanske præsident Biden har fået store amerikanske virksomheder som Walmart, UPS og FedEx til at love at forøge arbejdstiden for at afhjælpe flaskehalsene, der svækker den økonomisk fremgang i USA og globalt.

»Forsyningskæderne er grundlæggende noget, der ligger i den private sektors hænder, så vi har brug for, at den private sektor gør mere for at løse problemerne,« siger en højtstående embedsmand fra Bidens regering.

Fra i dag vil virksomhederne, som har skrevet under på løftet, arbejde hele døgnet og syv dage om ugen for at bidrage til at løse forsyningsproblemerne. Vi får se, om det virker.

Prop i verdenshandlen kan give mindre udvalg i butikker til jul

Der er risiko for, at der ikke er helt så mange forskellige varer på hylderne i julehandlen, som man er vant til – blandt andet inden for elektronik.

Sådan lyder det fra makroanalytiker Mathias Dollerup Sproegel om den globale forsyningskrise, som i øjeblikket betyder knaphed og forsinkelser på alt fra biler til elektronik, skriver Ritzau i historien, som også Berlingske har offentliggjort.

Analytikeren forventer, at situationen formentlig vil vare et stykke ind i 2022.

»Vi har set nogle markante skift i, hvordan folk bruger penge under corona, fordi man har været derhjemme, og derfor har købt langt flere ting end normalt,« siger Mathias Dollerup Sproegel til Ritzau.

Her er fem skarpe bud på nyheder fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Natklubejere så rigmand stikke af med kviktestmilliarder: »Vi skulle have haft den kontrakt«

Alt var lagt til rette for, at en samling natklubejere og læger skulle have opgaven med at kvikteste for covid-19 i Region Hovedstaden. I stedet gik den guldrandede kontrakt til forretningsmanden Jeppe Handwerk. »Det ser bestemt ikke godt ud,« siger professor om forløbet. Dagens mest læste.

Læs historien af Nicolaj Vorre og Jonas Rimer her.

2. Du hylder sikkert landbrugets topchef for at smække med døren efter sexismesag – det bør du ikke

Landbrug & Fødevarer har fået en umiddelbart isoleret sag om sexisme og krænkelser til at eksplodere som en fuldtonet katastrofe for den magtfulde lobbyorganisation. Alle taber på sagen. Nu er spionkrigen om ansvaret for miseren brudt ud. Det er ikke kønt. Det skriver Simon Bendtsen, nyhedschef på Berlingske Business, i en kommentar til, at topchefen i landbrugs lobbyorganisation, Anne Lawaetz Ahrnung, har valgt at gå fra Landbrug & Fødevarer.

Du kan læse kommentaren af Simon Bendtsen her.

3. Danmark amok i offentligt ansatte – nu lyder kravet, at 10.000 job skal skæres væk

Danskerne banker både nordmænd og svenskere, når det gælder antal offentligt ansatte under coronakrisen. Det viser ny analyse fra Dansk Erhverv. Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, kræver, at udviklingen skrues tilbage til før corona. Men i kulissen spøger regeringens nye velfærdslov.

Læs historien af Frederik M. Juel her.

4. Rigmændenes rumkapløb fortsætter: Elon Musk gør klar til superraket

En ny superraket, der er større end den, der bragte Apollo-missionerne til Månen, er ved at blive klargjort og kan ændre stillingen markant i kampen mellem milliardærerne om at sætte sig på rummet. I dag sendes det hidtil ældste menneske op – selveste Kaptajn Kirk fra rumskibet Enterprise.

Læs den fascinerende historie af Thomas Breinstrup her.

5. Hun stod i spidsen for kviktestudbud til milliarder – og håbede på en bestemt vinder: »Det er helt forkert«

Det kan ligne ananas i egen juice, at vi gerne vil have dig til at læse endnu en historie i sagen om kviktestbonanzen til 5,3 milliarder kroner. Men der er meget mere at sige om den sag.

Det viser sig, at vicedirektør i Region Midtjylland Dorte Christensen håbede på et bestemt udfald, da hun i foråret stod i spidsen for et milliardudbud om kviktest for covid-19 mellem private selskaber. Hendes udtalelser får eksperter til at måbe. »Det lyder desværre rigtig skidt,« siger en professor til Berlingske.

Læs historien af Nicolaj Vorre og Jonas Rimer her.

I den første version af artiklen skrev Berlinske, at afgiften steg med 45-50 procent. Det korrekt, som der nu står i artiklen, er, at afgiften stiger med 45 procent til 50 procent.