Business-update: Netcompany går efter kæmpevækst – falder som en sten på børsen

Berlingskes Business-redaktion guider dig til dagens vigtigste nyheder, der handler om økonomi og virksomheder. I dag med nyt om et gyldent håndtryk i 3F-sagen, Danske Bank og hvidvaskbøvl, omikronvacciner og et stort kursfald på børsen.

André Rogaczewski, administrerende direktør i Netcompany, præsenterede tirsdag regnskab. Det har fået aktien til at falde som en sten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God eftermiddag og velkommen til Business-update på en tirsdag, hvor det, alle taler om, er 3F-formand Per Christensens afgang efter historier om hans dobbeltliv, usikre aktiemarkeder og udsigten en genåbning af samfundet. Det sidste ligner dagens bedste nyhed for virksomhederne og erhvervslivet. God læselyst!

Netcompany går efter kæmpe vækst – falder som en sten på børsen

Det er noget af en vild dag for Netcompany, et af de selskaberne i C25-aktieindekset, som oven på et svagt regnskab falder med cirka ti procent på den danske børs.

Omsætningen endte i fjerde kvartal på 1.152,1 millioner kroner mod ventet 1.173,6 millioner kroner blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv, og det justerede driftsresultat (EBITA) blev 210,3 millioner kroner mod ventet 245,5 millioner kroner, skriver Marketwire ifølge Euroinvestor, og dermed var det ikke noget opløftende regnskab for en techvirksomhed.

Overfor historien om det lidt sløje regnskab står Netcompanys egen udmelding om, at selskabet ifølge Finans forventer en vækst på 48-56 procent i 2022.

»Man kan altid diskutere, hvor klogt det er at melde det ud så tidligt. Men det er lidt af en milepæl, at vi faktisk befinder os i en position til at få foden inden for EU, så vi kan blive den europæiske techgigant, jeg hele tiden gerne har villet forvandle Netcompany til,« siger André Rogaczewski, administrerende direktør i Netcompany, til Finans om efterårets opkøb af Intrasoft i en handel til 1,8 milliarder kroner.

Investorerne var i hvert fald tirsdag ikke overbeviste om, at den forventede vækst kan omsættes til guld på børsen. Markedsværdien af Netcompany var tirsdag eftermiddag cirka 25 milliarder kroner.

16 måneder i træk med dagbøder til Danske Bank

Hvidvask driller stadig i Danske Bank. Det er Dagbladet Børsen, som kan fortælle den enestående historie om, at Danmarks største bank i 16 måneder i træk har betalt dagbøder til det norske finanstilsyn for ikke at leve op til hvidvaskreglerne i Norge.

Det er lige knap halvandet år siden, at Danske Bank først måtte betale en dagbøde til det norske finanstilsyn for ikke at leve op til hvidvaskreglerne – og bøderne betales stadig dagligt. Nu er de i alt løbet op i fem millioner kroner svarende til 3,7 millioner danske kroner.

For banken er nemlig ikke kommet i mål med de krav, det norske finanstilsyn stillede.

»Banken er i dialog med tilsynet, men desværre endnu ikke helt i mål. Derfor betaler Danske Bank i Norge stadig bøder,« skriver Danske Bank til Børsen, som kan citere en norsk juraprofessor for, at sagen er ganske enestående.

Det tror vi på.

Så mange penge får Per Christensen med fra 3F

Det har været en dramatisk dag for toppen af fagbevægelsen. Forbundsformanden for 3F, Per Christensen, er fortid i et af landets største fagforbund med knap 265.000 medlemmer oven på sagerne om hans private dobbeltliv, kunne blandt andet Berlingske fortælle tidligere i dag.

Kollegerne på mediet Finans kan fortælle historien om, at Per Christensen får knap 800.000 kroner med sig, når han forlader 3F.

»Det er sådan, at vi har nogle forbundsvedtægter, hvor det er beskrevet, at hvis man fratræder før kongressen – af den ene eller anden årsag – så modtager man løn i den periode, hvor man reelt er valgt til,« siger næstformanden for 3F, Tina Christensen.

Per Christensens løn var pr. 1. april 2021 godt 97.000 kroner om måneden – inklusiv pension og tillæg, skriver Finans.

Danmarks foretrukne vaccineproducent tester omikronvaccine

På dagen, hvor vi fik nyheden om, at Epidemikommissionen vil indstille til Folketingets Epidemiudvalg, at corona ikke længere skal være en samfundskritisk sygdom, skal vi ikke glemme, at æraen med vaccinationer næppe er helt slut.

Og danskernes foretrukne vaccineproducent, Pfizer/BioNTech, arbejder videre med at udvikle nye vacciner og går nu i gang med kliniske test af en omikronvaccine, kan Financial Times fortælle tirsdag. Ifølge avisen vil vaccinen blive testet på 1.420 voksne i alderen 18-55 år.

»Studiet er en del af vores videnskabsbaserede tilgang til at udvikle variantbaserede vacciner, der kan opnå samme grad af beskyttelse mod omikron som mod tidligere varianter,« professor Ugur Sahin, administrerende direktør og medstifter af BioNTech.

Spørgsmålet er så, om der faktisk bliver brug for vaccinen.

Her er fem skarpe bud på historier fra journalisterne på Berlingske Business:

1. Et særligt citat fra pressemeddelelsen afslører, at 3F stadig ikke har forstået noget

Et hemmeligt dobbeltliv koster nu Per Christensen posten som forbundsformand for 3F. Det var en uundgåelig og nødvendig beslutning, som efterlader et af landets mest magtfulde fagforbund svækket. Det giver også problemer for Arbejdernes Landsbank og Pension Danmark, der skal have nye formand, skriver Simon Bendtsen, nyhedschef på Berlingske Business og en af avisens erhvervskommentatorer.

Læs hele historien her.

2. Journalist gik undercover som Wolt-bud. Nu er han blevet virksomhedens største hovedpine

Journalist ville undersøge Wolts omdiskuterede arbejdsforhold indefra for at afdække de ubesvarede spørgsmål i mediedækningen. Nu kan hans arbejde få vidtrækkende konsekvenser for Wolt, skriver Julie Schneider, som i månedsvis har dækket debatten om budtjenesten Wolt.

Læs hele historien her.

Og så fortsætter vi i samme spor med en anden artikel om Wolt af Julie Schneider.

3. Magtfuld fagboss til Wolt: »Respekter den danske model eller flyt!«

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, sendte budskab til Wolt forud for en usædvanlig sag, der skal behandles i Skatterådet. Hun er ikke i tvivl om, hvad resultatet bør være.

Læs hele historien her.

4. Undgå køen til marts: Skatteplatform finder glemte fradrag for 2021 allerede nu

En håndfuld skatteplatforme har slået sig op på at hjælpe med at finde glemte fradrag for millioner. En af dem har netop lanceret en service, hvor man kan få styr på sine fradrag knap to måneder før tid – og blive blandt de første til at få udbetalt eventuel overskydende skat, skriver Berlingskes privatøkonomiske journalist, Louise Kastberg.

Læs hele historien her.

5. Ulrik Harald Bie: På onsdag er det ikke spørgsmålet om renter, der bekymrer mest – det er udfordringen af en 30-års-fortælling

Investorerne venter med spænding – og usikkerhed – på onsdagens møde i den amerikanske centralbank. Flere spørgsmål trænger sig på, og de handler ikke kun om renter, vurderer Berlingskes økonomiske redaktør i en lynanalyse.

Læs hele historien her.