Godeftermiddag og velkommen til dagens Business-update.
Vi har været nyhedsbilledet rundt for at give dig et overblik over, hvad der sker i erhvervslivet og økonomien lige nu.
I dag mødes Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at modtage advokatundersøgelsen om den tidligere formand Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd. Meget er på spil, og du kan følge det seneste nye i Berlingskes liveblog her.
Men vi skal også forbi det konkursramte auktionshus Lauritz.com.
Lauritz.com købte vin i pallevis – fra sin egen storaktionær
Finans kan fortælle, at storaktionæren i Lauritz.com har solgt vin for 50.000 kroner om måneden til det nu kriseramte auktionshus.
Det drejer sig om paller af hans egen vin fra det franske vinslot Chateau Vignelaure. Det oplyser kilder til Finans. Vinene blev brugt til gaver både ud af huset og til medarbejderne.
Investorerne ser mørke skyer forud for den europæiske økonomi
Financial Times skriver den dystre historie om, at investorerne i stigende grad ser den europæiske økonomi bevæge sig ind i smertefuld økonomi nedtur. Det er en forudsigelse, som står i skarp kontrast til troen på en blød landing i USA. Årsagen er, at investorerne vurderer, at de stigende renter vil gøre mere ondt på Europa end på USA.
»Den europæiske økonomi er svag. Vækstdynamikken er svag. Vi tror, at Den Europæiske Centralbank har begået en politikfejl og først vil indse det sent,« siger porteføljeforvalteren Ario Emami Nejad fra Fidelity med 4300 milliarder dollar under forvaltning til avisen.
Transportkæmpe nedjusterer efter overraskende stort indtjeningsdyk
Det er Børsen, som har fat i historien om den børsnoterede transportgigant NTG med ti milliarder i omsætning. Efter rekordåret 2022 er aktiviteten faldet mere i år, end NTG havde ventet. Det får koncernen til at nedjustere prognosen for helåret.
De nedslående tal fik torsdag aktiekursen til at falde med knap fem procent. Forklaringen på den dårlige udvikling er, at fragtraterne er ved at blive normaliseret. Der er regnskab for A.P. Møller – Mærsk fredag morgen.
Tre uundværlige fra Berlingske Business
Vi anbefaler i dag tre historier fra Berlingske Business, hvis ikke du allerede har læst dem:
A: Koranballaden kan blive til en ny Muhammed-krise – her er taberne
Meget er på spil, hvis de muslimske lande boykotter danske varer på grund af koranafbrændinger. Der er dog stor forskel på, hvem det rammer. Olivia Morsing og Olivia Espersen ser på, hvilken danske eksport, der især er udsat, hvis koranballaden udløser en boykot af danske varer.
Læs historien her.
Og så kommer vi naturligvis ikke uden om Berlingske seneste dækningen af sagen om tidligere FH-formand Lizette Risgaards grænseoverskridende adfærd.
B: Hun benægter at have »gramset«. Nu slår tre mænd fast: »Det er helt vanvittigt. Hun lyver«
Lizette Risgaard fordrejer sandheden, når hun i et interview med Finans pludselig påstår aldrig at have gramset på nogen. Det siger tre af de mænd, som på egen krop har oplevet hendes grænseoverskridende adfærd. Kalle Kehlet og Jonathan Lundgren Larsen har talt med de tre mænd.
Læs historien her.
C: Lizette Risgaard krænker på ny, mener tidligere fagforeningsboss: »Det er et totalt fravær af selvindsigt«
Tidligere LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger tror ikke ét sekund på Lizette Risgaard. Trine Vester og Emil Bo Rask har talt med den tidligere LO-formand.
Læs historien her.