Business-Overblik: Virk­som­he­der op­gi­ver hå­b om bre­xit-af­ta­le – »Jeg tror ikke på det me­re«

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Den administrerende direktør i Esbjerg-rederiet Esvagt tror ikke længere på en Brexit-aftale er inden for rækkevidde. Torsdag 15. oktober har tidligere været nævnt som deadline for, hvornår en aftale mellem EU og briterne skal være på plads, hvis den skal nå at kunne træde i kraft ved årsskiftet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til torsdagen Business-Overblik, der som altid klæder dig på med friske nyheder fra dansk erhvervsliv.

Mens præsident Emmanuel Macron i Frankrig onsdag aften erklærede national sundhedskrise og natligt udgangsforbud i ni storbyer, styrer vi for en sjælden gangs skyld helt uden om coronarelaterede nyheder i denne overflyvning af erhvervslivet.

I stedet vender vi blikket mod nogle af de emner, der tog dagsordenen, inden den globale pandemi gjorde sit indtog. Det gælder Brexit, klimakrisen og bankernes situation.

Tror ikke længere på Brexit-aftale

Selv om det føles som om, at sommeren kun lige er slut, og kulden først for alvor er krøbet ind over Danmark, er der kun 11 uger til nytår. Og der er fortsat ingen tegn på, at en handelsaftale mellem Storbritannien og EU er tæt på. Derfor forbereder flere af Danmarks eksporterer sig på no deal.

Det skriver Børsen, som har spurgt en række eksportører, der tidligere har udtalt sig om Brexit, i anledning af, at torsdag 15. oktober tidligere har været udpeget af både EU og den britiske regering som sidste frist for at nå en handelsaftale, der kan træde i kraft 1. januar.

»Jeg tror ikke på det mere. Det, jeg hører, er, at der ikke rigtigt sker noget i forhandlingerne. Jeg tror, at der er for mange problemer til, at det kan falde på plads,« siger den administrerende direktør i Esbjerg-rederiet Esvagt, Peter Lytzen, til Børsen.

Derfor planlægger Esvagt nu ud fra en forventning om, at der ikke kommer en aftale i hus. Der er tale om et omfattende scenarie, idet rederiet henter omtrent halvdelen af sin omsætning på det britiske marked.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Drop »fatamorganasnak« om at vinde velstand på dansk klimamål

Berlingske bringer vi torsdag historien om, at Danmarks klimamål om at nå en 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030 vil medføre et samfundsøkonomisk velstandstab, som vil koste kassen at indhente. Det viser nye beregninger fra Cepos, som har set på, hvordan dette kan gøres billigst i en grøn skattereform.

Cepos konklusion lyder, at man ved at vælge den billigst mulige vej til at kompensere det samfundsøkonomiske tab – en afskaffelse af registreringsafgiften samt topskatten og en sænkning af selskabsskatten fra 22 procent til 18 procent – stadig kigger ind i et finansieringsbehov på 14 til 24 milliarder kroner i 2030.

»Man kan sagtens vælge noget andet, men så vil det bare blive endnu dyrere. Vi har lavet den pakke, hvor pengene rækker længst. Det er det eneste kriterium, som ligger bag regnestykket,« siger Cepos' analysechef, Otto Brøns-Petersen.

I regeringens klimaprogram for 2020 står der, »at den grønne omstilling skal ske på en måde, hvor Danmark ikke bliver fattigere«, ligesom den skal understøtte bæredygtig vækst og nye grønne arbejdspladser. I hvor høj grad, regeringen har tænkt sig at forsøge at indhente velfærdstabet fra klimamålet, har dog ikke været muligt for Berlingske at få afklaret.

Professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen opfordrer politikerne til bare at acceptere velfærdstabet.

»Det er en fatamorganasnak, at vi kan få det hele på én gang. Vi kan ikke bare investere ét sted, og så får erhvervslivet en fordel, der gør os alle sammen rigere. At vi kan vende det her til en samfundsøkonomisk fordel for Danmark er illusionsmageri. Det bliver aldrig en samfundsøkonomisk overskudsbutik,« siger han.

Læs hele historien

Pensionskunder må vinke farvel til garanti for afkast

Finanstilsynet vil sætte en stopper for, at pensionsselskaber lover kunder positive afkast. Det skriver Finans.

Det betyder, at der for første gang er udsigt til, at den tidligere populære opsparingsform med afkastgaranti vil forsvinde.

Landets banker har allerede indført negative renter, og næste skridt bliver sandsynligvis, at pensionsselskabers løfte til kunderne om en garanteret minimumsforrentning af pensionsopsparingen også bliver negativ.

Det er Finanstilsynet, som bestemmer, hvor høje garantier pensionsselskaberne må give. I dag er det tilladt at garantere kunderne, at opsparingen som minimum vokser med en procent om året. De lave renter betyder dog, at det er svært for pensionsselskaberne at skabe afkast, hvorfor det ifølge Finanstilsynet ikke længere er betryggende at tilbyde positive afkastgarantier.

»Renteniveauet i samfundet er faldet, og derfor er der efter vores vurdering behov for at nedsætte garantiniveauet,« siger Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet, til Finans.

Tre forhold, investorerne bør holde øje med torsdag:

Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, har i en dansk ferieuge blikket rettet mod USA og Storbritannien:

Aktier havde endnu en dag med fald, og de sikre renter var omtrent uændrede. Der synes fortsat ikke at være gennembrud i forhandlingerne mellem Republikanerne og Demokraterne omkring en ny finanspolitisk hjælpepakke, og markederne priser de sidste håb om en pakke inden valget ud. Regnskaberne har indtil videre været bedre end ventet, og storbanken Goldman Sachs blev i går løftet som følge af et solidt regnskab, mens Wells Fargo og Bank of America ikke leverede i samme omfang. I dagens løb vil det være værd at følge regnskab fra blandt andet den amerikanske storbank Morgan Stanley.

Det er i dag, Boris Johnson har sat som uofficiel deadline for forhandlingerne mellem Storbritannien og EU om en kommende handelsaftale. I går udtrykte premierminister Johnson skuffelse over de manglende fremskridt i forhandlingerne, men det synes nu ikke at være tilfældet, at Johnson træder ud af forhandlingerne. Begge parter har fortsat interesse i at få landet en aftale trods deres fortsatte forsøg på at presse modparten. Forvent, at forhandlingerne fortsætter op til den endelige deadline i slutningen af 2020.

For en global investor har disse forhandlinger langt mindre betydning end den opmærksomhed, de får, og selv om det vil være negativt for især Storbritannien, hvis ikke enighed nås inden udgangen af 2020, vil det næppe ændre retning for de globale aktier. Topmødet i EU begynder i dag og slutter først i morgen. Hold øje med eventuelle nyheder herfra.

Der vil være en smule at holde øje med på den økonomiske nøgletalsfront, hvor antallet af ugentlige dagpengesøgende fra USA kommer senere i dag, mens man også kan følge den regionale undersøgelse af Empire og Philadelphia Fed for fremstillingssektoren. Vi forventer, at genopretningen af økonomien kan tage tid, så vi har formentlig set det værste for global og amerikansk økonomi.

Det sker på markederne

USA, lukkekurser onsdag

Dow Jones: -0,58 pct.

S&P 500: -0,66 pct.

Nasdaq: -0,80 pct.

Asien, indeks torsdag kl. 06.15

Japan Nikkei: -0,67 pct.

Hongkong Hang Seng: -1,28 pct.

Kina CSI: +0,10 pct.