Business-overblik: Topforsker advarer mod for dårligt forsvar mod hvidvask

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Billede
Ifølge den anerkendte amerikanske professor Tom Kirchmaier bør hvidvaksbekæmpelse slet ikke være op til den enkelte bank, men være et myndighedsansvar. Og der bør være den samme tilgang internationalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen!

I dag har vi samlet en vifte af nyheder, som dækker over hvidvaskbekæmpelse, klimamål i problemer, en ny dansk havvindmøllepark i USA og en kæmpe regning til flyproducenten Boeing. God læselyst.

1
Amerikansk professor: Bankernes hvidvaskforsvar har spillet fallit

Det er nytteløst at stramme reglerne mod hvidvask yderligere fra politisk side. Bankernes forsvar har spillet fallit, lyder advarslen fra Tom Kirchmaier, professor i hvidvaskbekæmpelse og økonomisk kriminalitet, i et interview med Finans.

»Vi har et hvidvaskbekæmpelsessystem, som ikke virker. Derfor skal vi ikke bare indføre flere regler. Det hjælper ikke. Der er akut behov for en omfattende reform,« siger amerikanske Tom Kirchmaier, der forsker ved Copenhagen Business School og London School of Economics.

Ifølge professoren bør man flytte en del af ansvaret for hvidvaskbekæmpelsen fra bankerne og bagmandspolitiet til Finanstilsynet. I den danske finanssektor er der ansat flere tusinde til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Men det fungerer ikke, mener professoren, som anbefaler, at hvidvaskbekæmpelsen skal baseres på automatisering og algoritmer, hvis effektiviteten skal løftes.

Han påpeger, at systemet er bygget til at fange de små fisk og lade de store fisk slippe væk – selvom det burde være omvendt. Bankerne er simpelthen for små enkeltvis til at se mønstrene af den organiserede kriminalitet, som kører på tværs af banker og lande, lyder det.

2
EU-lov bremser et af regeringens største klimamål

Et af regeringens mest ambitiøse klimamål er pludselig meget svært at nå, for hvis Danmark stopper salget af benzin- og dieselbiler i 2030, så bryder vi med EU-lovgivning.

Det skriver den polske EU-kommissær, Elzbieta Bienkowska, i et brev til Folketingets Europaudvalg, efter at udvalget har spurgt til Danmarks muligheder for at stoppe salg af benzin- og dieselbiler i 2030. Det står dermed nu klart, at Danmark vil stride imod lovgivningen, hvis målet blev gennemført. Det skriver Berlingske.

»I henhold til gældende EU-typegodkendelseslovgivning er et fuldstændigt forbud mod markedsføring, import eller registrering af nye benzin- og dieselbiler i en medlemsstat ikke foreneligt med EU-lovgivningen,« skriver kommissæren til det danske Folketing.

Den nuværende regering var ikke den første til at ville stoppe for al salg af de konventionelle biler i et forsøg på at komme klimaforandringerne til livs. Ved Folketingets åbning den 2. oktober det forgangne år fortalte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale, at den daværende regering ville stoppe salg af de svinende biler i 2030.

Nu har Kommissionen så slået fast, at Danmark ikke selv kan lave den type regulering i markedet alene.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Ørsted vinder kæmpe ordre i USA

Det danske energiselskab Ørsted er blevet valgt som foretrukken tilbudsgiver til New Jerseys første havvindmøllepark og skal dermed forsyne en halv million husstande med grøn energi. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det bliver den første havvindmøllepark i USA på over en gigawatt og kommer til at få navnet Ocean Wind. Martin Neubert, der er koncerndirektør og administrerende direktør for Ørsted Offshore, mener, at det er en særlig årsag til, at Ørsted har trukket sig sejrrigt ud af kapløbet med selskabets havvindmølleprojekt Ocean Wind.

»Siden Ørsted udviklede verdens første havvindmøllepark i 1991, har vi været frontløbere i branchen i forhold til at gøre havvind til en konkurrencedygtig grøn energikilde i stor skala.«

Dermed starter Ørsteds væksteventyr på det amerikanske marked, som de gennem de seneste fire år har kæmpet for at etablere sig på.

Ocean Wind kommer til at ligge ud for Atlantic Citys kyst. Hvis Ørsted træffer en endelig investeringsbeslutning, forventes parken at stå færdig i 2024.

4
Flykrise koster Boeing over 32 milliarder kroner

737 MAX-flykrisen koster Boeing 4,9 milliarder dollar efter skat i andet kvartal af regnskabsåret, oplyser den amerikanske flyproducent i en pressemeddelelse torsdag.

De 4,9 milliarder dollar – svarende til 32,5 milliarder kroner – vil blive bogført som en engangsudgift i kvartalsregnskabet. Den store økonomiske lussing er beregnet ud fra, hvad Boeing estimerer at have tabt på at have holdt producentens 737 MAX-fly på jorden efter to dødsulykker, og hvad Boeing estimerer at tabe i fremtiden.

Den meget udbredte flytype har siden marts holdt stille i store dele af verden. Den beslutning blev truffet, efter at to fly af typen 737 MAX på kort tid styrtede, umiddelbart efter de var lettet i henholdsvis Etiopien og Indonesien. Tilsammen blev 349 personer dræbt i de to flystyrt.

Indstillingen af flyene har blandt andet kostet det norske luftfartsselskab Norwegian dyrt. 17 af selskabets fly har været ramt af flyveforbuddet, hvilket har kostet 400 millioner norske kroner i andet kvartal, oplyste Norwegian tidligere i juli. Det svarer til omkring 310 millioner danske kroner.

Tre ting, investorerne bør holde øje med

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, vil især holde øje med disse tre punkter i dagens løb:

  1. Ørsted er blevet udpeget til at opføre et 880 MW vindprojekt i New York. Aktien sluttede i går i kurs 626, som var all-time-high og gav selskabet en markedsværdi på 263 mia. Der er udsigt til nye stigninger i dag.
  2. Lige inden amerikansk lukketid meddelte USA og præsident Donald Trump, at USA havde skudt en iransk drone ned i Hormuz Strædet. Umiddelbart ville der være en risiko for, at investorerne vil betragte det som en eskalering af spændingerne mellem USA og Iran; også selv om USA kalder nedskydningen en »forsvarshandling«. Der er dog ikke noget, som tyder på, at investorerne opfatter det sådan, men situationen kan udvikle sig.
  3. Torsdag var der flere taler fra medlemmer af den amerikanske centralbank, FED. Investorernes opfattelseaf, at der ved næste ordinære møde i slutningen af juli kommer en rentenedsættelse, er blevet bestyrket, og renten nærmer sig to procent for de tiårige amerikanske statsobligationer. Smitter det amerikanske rentefald også af på Europa og Danmark?

Markederne lige nu

De asiatiske aktiemarkeder er i hopla fredag, hvor investorerne ikke bare følger i fodsporene på de amerikanske kolleger, men overhaler dem med syvmileskridt.

Indeks med udvikling i procent

Nikkei 225 +1,7

Topix +1,8

Hongkongs Hang Seng +1,0

China Shanghai Composite +1,0

China CSI 300 +1,2

Taiwan Taiex +0,9

Sydkoreas Kospi +1,1

Indiens BSE Sensex n/a

Singapores STI +0,4

Sydney ASX 200 +0,7