God morgen og velkommen til fredagens Business-Overblik. I dag kan du blandt andet læse om, at du formentlig snart kan blive kviktestet i det offentlige, selvom sundhedsmyndighederne tidligere har stemplet de såkaldte kviktest som usikre.

Så skal vi også forbi Brexit-kaosset, hvor premierminister Boris Johnson tilsyneladende selv vil bestemme, hvilken frisure Storbritannien skal have. EU skal i hvert fald ikke bestemme det! Forklaring følger. Endelig skal vi høre, hvordan store virksomheder halter på klimaet, fordi de ikke har styr på deres underleverandører.

Vi begynder dog et andet sted:

To restaurantkæder reddet fra konkurs

De to restaurantkæder Karma Sushi og Vaca er blevet reddet fra konkurs.

Det bekræfter kurator i konkursboet, advokat Gert Nissen fra DLA Piper, over for Børsen. Han bekræfter ligeledes, at det er samme køber, som har købt de i alt 12 restauranter for »en pæn pris«.

Derimod vil han ikke udtale sig om, hvem køberen er, men ifølge Børsen er det den hidtidige ejer, kokken Morten Hansson, der har købt restauranterne ud af konkursboet. Han erklærede de to kæder konkurs i november.

Kreditorerne, der blandt andet tæller Skat, har mere end 30 millioner kroner til gode hos selskaberne bag restaurantkæderne, men de vil ifølge advokaten ikke alle få dækket deres tab.

Store virksomheder halter efter på klimaet – har ikke styr på underleverandører

I dag har Finans historien om, at klimaindsatsen halter hos et flertal af de store virksomheder i Danmark.

Kun tæt på hver fjerde af Danmarks 100 største virksomheder har sat mål for reduktion af CO2-udledningen i den del af deres klimaaftryk, der ligger uden for deres egen drift – det såkaldte scope 3.

Scope 3 relaterer sig eksempelvis til den udledning, som underleverandører og samarbejdspartnere bidrager med i processen, fra varen bliver skabt, til kunden skrotter den.

Den manglende målsætning møder kritik fra flere klimaeksperter, der understreger vigtigheden af, at de største virksomheder tager ansvar i klimaindsatsen:

»Vi kommer ikke til at nå Paris-aftalens mål, hvis ikke virksomheder går ind og arbejder med deres værdikæde,« siger Max Weiss, direktør for corporate engagement hos det globale investorinitiativ Carbon Disclosure Project, CDP, ifølge Finans.

Blandt virksomhederne, som ikke har målsætninger for deres scope 3-udledningerne, finder man toneangivende virksomheder som Mærsk, Coloplast og Danfoss.

Klar på kviktest

Vi tager turen hjem til vores egne spalter, for i dag har Berlingske historien om, at de danske sundhedsmyndigheder nu beder om hjælp fra private udbydere af lyntest til at teste danskerne, efter at de selvsamme myndigheder i november måned stillede sig kritisk over for netop lyntest.

Her lød det blandt andet, at lyntest var for usikre og ikke i tilstrækkelig grad opfangede coronasmittede. Men nu er Sundhedsstyrelsen klar til at se, hvordan man i højere grad kan gøre brug af dem.

»Vi har nok talt lidt for meget om ulemperne ved lyntest. Det gode ved dem er, at man får et hurtigere svar. Man skal ikke vente i flere dage, så vi kan potentielt få brudt smittekæderne hurtigere,« sagde direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på et pressemøde torsdag.

Inddragelsen af de private udbydere kommer, efter at der har været lange ventetider på at blive testet for covid-19 flere steder. I Holbæk har der været op mod 14 dages ventetid. Samtidig sætter Danmark dag for dag nye smitterekorder, og der var torsdag registreret mere end 3.132 covid-19-tilfælde det seneste døgn. Det er det højeste antal smittede på et døgn i Danmark siden pandemiens start.

Læs hele historien her.

Køb nu, betal senere

Det lyder farligt, men det er ikke desto mindre princippet bag den digitale bank Lunars nye tilbud.

I dag går Lunar nemlig som den første nordiske bank med på »køb nu, betal senere«-tendensen. Det skriver Børsen.

Produktet gør det blandt andet muligt, at bankens kunder kan udskyde eller opsplitte deres betalinger over flere måneder.

»Det her giver mere fleksibilitet for vores kunder. Har man en måned, hvor udgifterne er store, kan man udskyde regningen og få lidt luft i økonomien,« siger bankdirektør Peter Smith ifølge Børsen og understreger, at 10.000 kr. er det maksimale beløb, man kan udskyde.

Selvom det lyder besnærende, er det dog ikke nogen gratis omgang for de kunder, der fremover tager imod tilbuddet. Lunars kunder skal betale, hvad der svarer til en årlig rente på 22 pct. for at udskyde betalingerne, hvilket er betydeligt mere end eksempelvis en traditionel kassekredit.

Brexit-kaos fortsætter

Selvom Storbritannien har haft fire år til at lande en handelsaftale med EU, kan det hele ende ud i ingenting. Det skriver det britiske medie The Guardian torsdag aften.

Premierminister Boris Johnson har nemlig sagt til sine ministre, at de skal forberede sig på at forlade unionen uden en aftale.

Meldingen kommer, efter at premierministeren onsdag afholdt et tre timer langt møde med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor de to ledere forsøgte at nå til enighed om en aftale. Parterne formåede dog ikke at lande en aftale.

»Jeg forstod det (EUs oplæg til en aftale, red.), som om at EU og Storbritannien ville blive tvillinger, og at Storbritannien er den ene tvilling og EU den anden. Og hvis EU beslutter sig for at blive klippet, så skal Storbritannien også have en klipning,« siger Boris Johnson, der altså ikke var tilfreds med aftalen, ifølge The Guardian.

Den nuværende overgangsperiode for Brexit udløber 31. december i år. Herefter er betingelserne for Storbritanniens handel med EU således uafklarede, indtil der foreligger en aftale.

Udvidelse af hjælpepakker på plads

Sent torsdag aften blev et flertal i Folketinget enige om at genåbne forårets hjælpepakker.

Det betyder, at det atter bliver muligt for virksomheder at søge om hjælp til at få dækket faste udgifter, hvis omsætningen er dykket med mindst 30 procent.

Aftalen, der er en genåbning af en kompensationsordning fra foråret, er indgået af regeringen, Venstre, De Konservative, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

»Der er ingen tvivl om, at der er brug for hjælpen derude,« lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup (S), kort efter aftalen faldt på plads torsdag aften.

Virksomheder i hele landet kan søge hjælpepakken, der således ikke er forbeholdt de 69 kommuner, som i øjeblikket er underlagt ekstra restriktioner for at inddæmme coronavirussen.

Tre forhold, investorerne bør holde øje med

Her er, hvad chefstrateg Andreas Østerheden fra Nordea holder øje med i dag:

Aktierne blev i går handlet omtrent uændret. Gårsdagens højdespringer var energiaktier og en oliepris, der fortsatte højere. Det til trods for stadig stigende smitte i USA og en hjælpepakke, som endnu ikke er kommet igennem den amerikanske kongres. Gårsdagens tilløbsstykke, den europæiske centralbank ECBs rentemøde, gik relativt udramatisk og omtrent som ventet. Fokus i dag er fortsat på eventuelle fremskridt i forhandlingerne om en kommende hjælpepakke i USA.

Bliver vi ved det politiske, afslutter EU sit todages topmøde i dag, og eventuelle nyheder i den forbindelse vil få opmærksomhed. Derudover fortsætter Brexit-gyseren en tid endnu, og som det ser ud lige nu, så har forhandlerne fået til på søndag til at blive enige om et nyt forslag. Det betyder, at investorerne har noget at holde øje med, når de møder ind igen mandag morgen. Har man taget deadlines i Brexit-forhandlingerne for gode varer indtil videre, er man blevet svært skuffet, og det synes derfor heller ikke usandsynligt, at det kan trække ud i endnu længere tid.

På den økonomiske front vil der både være talere fra centralbanker og nøgletal at følge. Medlem af den amerikanske centralbanks rentekomité Quarles taler i løbet af dagen om tilsynet med banker på en virtuel konference for bl.a. Harward og Wharton. På den økonomiske front begynder vi se svagere takter på arbejdsmarkedet som følge af restriktionerne i USA. Gårsdagens tal for ugentlige dagpengesøgende steg mere end mange havde ventet. Det bliver derfor også interessant at se de foreløbige tal for forbrugertilliden i University of Michigans måling senere i dag. Den finansielle sundhed hos husholdningerne er en afgørende faktor i genåbningen af økonomien på den anden side af pandemien.

Aktiemarkederne

USA lukkekurser torsdag

  • Dow Jones -0,23 pct.

  • S&P 500 -0,13 pct.

  • Nasdaq +0,54 pct.

Indeks fredag kl. 06.20

  • Japan Nikkei -0,35 pct.

  • Hongkong Hang Seng +0,40 pct.

  • Kina CSI -1,05 pct.