Business-Overblik: Danskernes aktiehandel er steget til nye højder under coronakrisen

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og kontrollerer aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Nordea, Danske Bank og investeringsportalen Nordnet beretter om en stigende lyst til at handle aktier. En lyst, der især er taget til i styrke under coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens første businessoverblik.

I dag skal vi blandt andet runde hjemlige jagtmarker, idet Danmark atter har erobret en omdiskuteret førsteplads, som den liberale tænketank Cepos er alt andet end stolt over.

Vi skal også forbi minkene, men begynder hos Finans, der i dag kan fortælle den interessante historie om, at danskernes lyst til at handle aktier er steget markant i løbet af det forgangne år.

God læselyst!

Aktiehandel tager til

Privatinvestorernes interesse for aktiehandel har fået et kraftigt nøk op under coronakrisen. Titusindvis af investorer er således strømmet til, lyder meldingen fra landets største banker og investeringsportalen Nordnet. Det skriver Finans.

»Vores private investorers aktiehandel er steget med 80 procent i forhold til 2019, og der er kommet mange nye investorer til. De fleste har købt og beholdt, hvilket kan være tegn på en mere udviklet aktie- og investeringskultur. En del har dog udnyttet de store udsving i markederne til at foretage hurtige køb og salg,« siger senioranalytiker Jacob Hvidberg Falkencrone fra Danske Bank.

Ifølge Finans har investorerne især været aktive i marts og april, hvor man så et kraftigt dyk i aktiekurserne, der blev udløst af coronakrisen.

Det samme gælder den forgangne måned, hvor et amerikansk præsidentvalg, udbetaling af feriepenge og nyhederne omkring en kommende vaccine ligeledes satte skub i aktiehandlen.

»Først og fremmest har mange danskere fået øjnene op for mulighederne på aktiemarkedet i et år med store udsving og en samlet set positiv udvikling. Samtidig har de fået flere penge mellem hænderne som følge af coronakrisen, hvor man ikke længere i samme grad bruger penge,« forklarer Anne Buchardt, der er landechef i investeringsportalen Nordnet, som nu har passeret 200.000 kunder i Danmark.

Tilbage på førstepladsen

I dag kan Berlingske fortælle historien om, at Danmark igen topper listen over lande med det højeste skattetryk. Det viser en liste, som OECD netop har offentliggjort.

Tallene bag årets liste er fra 2019 og afspejler derfor ikke skattepolitiske ændringer i 2020. Mads Lundby Hansen, der er vicedirektør i den liberale tænketank Cepos, frygter på den baggrund, at Danmark heller ikke i de kommende år vil blive overhalet på førstepladsen.

»Det skyldes, at vi har den rødeste regering siden Anker Jørgensens tid, og som indtil videre har hævet skatterne med over ti milliarder kroner,« siger Mads Lundby Hansen.

Frankrig vippede Danmark af pinden i 2017 og 2018 som OECD-landet med det højeste skattetryk, hvorfor Danmark i en kort årrække indtog andenpladsen.

Læs resten af Kalle Kehlets historie her – og bliv klogere på, om Danmark inden for en overskuelig årrække måske kan vriste førstepladsen af sig.

Minkpriser i markant stigning

Mens Danmark har sat en stopper for al minkavl og beordret alle mink aflivet, stiger priserne på minkskind markant internationalt, ganske som flere netop havde forudset. Det skriver Børsen.

På denne uges digitale auktion i verdens næststørste pelsauktionshus, Saga Furs i Helsinki, blev minkskind således solgt til en pris, der ligger 50 procent over sidste års priser.

Formanden for Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur, Tage Pedersen, både ærgrer og glæder sig over de stigende priser.

»Umiddelbart er jeg da glad for, at priserne er stigende. Vi har jo i Kopenhagen Fur 27 millioner skind, vi skal have solgt, inden vi ifølge vores afviklingsplan skal lukke om to år,« siger han blandt andet og fortsætter:

»Men jeg ærgrer mig selvfølgelig enormt over, at vi ikke kommer til at lave flere skind i Danmark,« afslutter formanden.

Danmark har tidligere været verdens største producent af mink, men den udvikling blev som bekendt stoppet, da statsminister Mette Frederiksen (S) i november meddelte, at alle mink skulle aflives. Det skete af frygt for, at en minkmutation af coronavirussen potentielt kunne hæmme effekten af en kommende vaccine.

Filippinsk skønhedsdronning

Vi slutter af med en opsigtsvækkende sag, der blandt andet involverer fejlagtige kontrakter, mystiske ejerforhold, et overvågningsprogram af tvivlsom kvalitet og et sammenfiltret persongalleri.

På vegne af to udenlandske klienter, CMS og MIRCOM, har det danske advokatkontor Njord Law tidligere lagt sag an mod en række danskere for ulovlig download og deling af spille- og pornofilm.

Østre Landsret har tidligere afvist 12 sager, fordi CMS ikke kunne dokumentere retten til at hive danskere i retten. Herefter fulgte flere byretter trop og afviste hundredvis af sager, mens søgsmålet nu når hele vejen til Højesteret.

Hvem er MIRCOM og ikke mindst CMS, der er ejet af den filippinske skønhedsdronning Lubesly Tellidua? Hvem arbejder selskaberne sammen med, og hvorfor er filmselskabet involveret i det kontroversielle søgsmål?

Læs hele historien i dagens Berlingske, hvor journalist Freja Marquardt opruller sagen.

Tre forhold, investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg i Nordea, har ny amerikansk hjælpepakke og de fortsatte Brexit-forhandlinger i fokus i dag.

Der er 7,5 handelsdag tilbage i 2020, og historisk set registrerer perioden ikke den store aktivitet. 2020 har på mange måder været et atypisk år, og det samme vil måske gøre sig gældende for juleperioden også, der kan blive mere anspændt end normalt. Nyhedsstrømme fra Brexit, amerikansk hjælpepakke og covid-19 kan skabe forhøjet bølgegang på de finansielle markeder.

Sent søndag nat nåede amerikanske politikere til enighed om en ny stimulanspakke på 900 milliarder dollar. Pakken kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske økonomi har vaklet, og inkluderer blandt andet hjælp til små virksomheder, en engangsoverførsel til alle amerikanere og øget arbejdsløshedsunderstøttelse.

Et af de store stridspunkter i forhandlingerne har været den amerikanske centralbanks nødlånefaciliteter. Republikanerne vil forhindre, at den kan genoplives uden Kongressens godkendelse, men også her er man nået til et politisk kompromis. Til trods for at hjælpepakken er den næststørste økonomiske nødhjælp i USAs historie – kun overgået af stimulansen tilbage i marts – er den forventet af markedet. Derfor ligger de amerikanske markeder da også kun i et lille plus efter den tidlige handel i Asien.

Lidt tættere på hjemlige breddegrader er en anden aftale under forhandling, nemlig aftalen for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Der er stadig et par dage at løbe på, men hvis Storbritannien skal undgå at forlade fællesskabet uden en aftale, skal vi snart høre nyt. Skulle en ny aftale falde på plads allerede nu, må man forvente, at pundet og det brede britiske indeks stiger en smule. Pundet steg 1,6 procent i forhold til danske kroner sidste uge. Meget tyder altså på, at lige som den amerikanske stimulanspakke er en aftale mellem Storbritannien og EU konsensus i markedet.

USA lukkekurser fredag

Dow Jones -0,41 pct.
S & P 500 -0,35 pct.
Nasdaq -0,07 pct.

Indeks mandag kl. 06.30
Japan Nikkei -0,27 pct.
Hongkong Hang Seng -0,09 pct.
Kina CSI +0,51 pct.

Hav en rigtig god dag!