Business-overblik: Danmarks coronaunderskud er det laveste i Europa: »Vi har klaret os markant bedst«

Her er de vigtigste Business-nyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne, og vi tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at Danmark har handlet hurtigt og effektivt som samfund på covid-19-krisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens første Business-overblik på en dag, hvor finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægger regeringens finanslovsudspil til finansloven for næste år.

De første detaljer er begyndt at blive lækket. Selve fremlæggelsen sker klokken 11.

Dan­marks cor­o­naun­der­skud er det la­ve­ste i Eu­ro­pa

Vi begynder med en finanslovsrelateret nyhed. Danmarks økonomi er nemlig godt kørende i kølvandet på covid-19. Faktisk er underskuddet på den offentlige saldo i 2020 ifølge Finansministeriet det laveste i Europa. Det skriver Børsen.

Det betyder, at Danmark lige nu er det EU-land, der er kommet bedst ud af coronakrisen målt på udviklingen af vores bruttonationalprodukt.

»Vi er ikke bare dem, der har klaret os bedst, vi har klaret os markant bedst,« siger Finansminister Nicolai Wammen (S) til Børsen.

Forskellen mellem det, Danmark har tjent ind i løbet af coronakrisen, og det vi har brugt, er ikke særlig stor, hvilket giver et underskud på den offentlige saldo på 0,6 procent af BNP – svarende til 14 milliarder kroner.

Til sammenligning har de lande, vi normalt sammenligner os med, et noget højere underskud. Sveriges lyder på 3,1 procent af BNP, Tyskland 4,2 procent af BNP og Finland 5,4 procent af BNP. Helt i bunden af listen ligger Spanien med et underskud på de offentlige finanser på 11 procent af BNP.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Nye it-systemer i Skat kan ikke tale sammen

Skat har skabt et nyt IT-system, der har ét formål: at inddrive danskernes gæld. Men det trækker det ud med at få Skats egne systemer tilkoblet systemet, og nu viser det sig, at arbejdet med at tilkoble et helt centralt system indtil videre er indstillet efter måneders forgæves udvikling. Det skriver vi her på Berlingske.

Flere end 550 offentlige kreditorer og deres it-systemer skal kobles på Skats nye inddrivelsessystem, PSRM, men endnu mangler 100 kreditorer at blive tilsluttet. Blandt dem to af skatteforvaltningens tre store opkrævningssystemer: SAP 38 og Skattekontoen.

SAP 38 har Skat helt opgivet at få tilsluttet, og nu viser det sig, at tilslutningen af skattemyndighedernes mest centrale it-opkrævningssystem, Skattekontoen, indtil videre er »indstillet«. Det fremgår af en såkaldt teknisk gennemgang om gældsinddrivelsen, der er sendt til finansudvalget i Folketinget i foråret.

Af gennemgangen fremgår det, at Skattekontoen, der håndterer 85 procent alle skatteindtægter, svarende til 926 milliarder kroner årligt, er ude af stand til at »tale sammen« med skattemyndighedernes nye inddrivelsessystem PSRM, der skulle afløse den sammenbrudte forgænger EFI.

Det vil med andre ord sige, at to af skattevæsenets nyeste it-systemer – PSRM fra 2017 og Skattekontoen fra 2013 – ikke kan tale sammen.

Boligejere får penge tilbage fra realkreditinstitutter

Op mod 3.000 boligejere får nu penge tilbage fra Realkredit Danmark og Jyske Realkredit, fordi realkreditinstitutterne har misforstået de nye tinglysningsregler.

Boligejerne har nemlig enten betalt for meget eller har mistet en fordel, hvis de senere vil lægge lån om eller sælge. Det skriver Finans.

Det drejer sig om lån tinglyst før 2007. 200 kunder i Realkredit Danmark har betalt for meget i tinglysningsafgift, mens 2.200 får kompensation, fordi de har mistet muligheden for at spare stempelomkostninger, hvis de senere vil have nyt lån eller sælge. I Jyske Realkredit drejer det sig om 331 kunder.

Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, kalder det »positivt«, at realkreditinstitutterne reagerer hurtigt og er klar til at kompensere.

Kulproduktionen tredoblet – støttepakker skal presse alternativ energi frem

Prisen på det forurenende kul er mere end tredoblet det seneste år, og produktionen er tilsvarende øget. Derfor må der nu gang i støtteordninger, så lande som Kina og Indien vælger at satse på grøn energi i stedet, mener Nordea-analytiker.

Det skriver den norske erhvervsnyhedstjeneste E24.

Prisen på et ton Newcastle-kul lå i september 2020 på 46 dollar, men er nu på 170 dollar. Det er det højeste i ti år. Sideløbende er priserne på olie og gas også steget kraftigt det seneste år, selvom Det Internationale Energiagentur (IEA) i april advarede om, at verden står over for den største stigning i CO2-udslippet i år. IEA venter, at kulproduktionen i år bliver 13 procent højere end i 2020.

FNs generalsekretær, António Guterres, har opfordret alle lande til at droppe kul, fordi en udfasning af kul fra elektricitetssektoren vil være »det vigtigste skridt mod at nå målet på 1,5 grader«.

Chefanalytiker for bæredygtig finans i Nordea, Thina Saltvedt, siger til E24, at »det er absolut bekymrende« med den voksende, men ikke uventede, kulproduktion. Hun opfordrer derfor til at etablere støttepakker for at få især Kina og Indien til at fremme alternativ energi.

»Vi må hjælpe til dér, hvor behovet er størst, og hvor det har størst virkning. Hvor det ikke er konkurrencedygtigt, må vi komme med støttepakker, som gør, at landene vælger alternativ energi,« siger hun til E24.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Simon Kristiansen, senior investeringsstrateg, har blandt andet fokus på konsekvenserne af den amerikanske forbundsbanks udtalelser sent fredag.

  1. Det er (næsten) blevet hverdag med rekorder på det amerikanske aktiemarked, og sidste uge var ingen undtagelse. De to toneangivende aktieindeks, S&P 500 og Nasdaq, sluttede fredagen af med at sætte ny rekord, løftet af Fed-formand Jerome Powells kommentar om, at en reduktion af centralbankens opkøbsprogrammer med al sandsynlighed kommer til at ske i år. Mens aktiemarkedet tog godt imod nyheden, som på sin vis signalerer, at inflationen er håndterbar, og verdens største økonomi er på rette kurs, så var obligationsinvestorerne anderledes usikre, og renten på de lange amerikanske statsobligationer – der bevæger sig modsat prisen – faldt som konsekvens. Nu har markedet haft en weekend til at sunde sig og granske hans ord, så det bliver interessant, hvilken fod både aktier og obligationer starter ud på.
  2. Et af spørgsmålstegnene, som stadig tåger Feds beslutning, er, om covid-19-pandemien er ved at gøre et comeback. Flere lande er i gang med at udrulle et tredje såkaldt »booster shot« for at holde smitten og ikke mindst hospitalsindlæggelserne nede. Det bliver uden tvivl et tema igen i denne uge. Både i forhold til hvordan regeringerne verden over forholder sig til booster shots, om de implementerer et vaccinekrav, og om vi vil se nye lokale nedlukninger som i New Zealand.
  3. Der er nu mindre end en måned til det tyske valg, og ifølge de seneste meningsmålinger er det kun et halvt procentpoint, der adskiller CDU/CSU og SPD. Meningsmålingerne indikerer, at en trevejskoalition er nødvendig for at overtage magten, og det står klart, at små ændringer i vælgernes opfattelse af partierne kan have en stor indflydelse på udfaldet. Hvem, der sidder på magten, er ikke kun interessant fra et tysk perspektiv, men kan have betydning for Europa som helhed, så det er bestemt værd at holde øje med.

Det sker på markederne

USA, lukkekurser fredag

  • Dow Jones: +0,69 procent
  • S&P 500: +0,88 procent
  • Nasdaq: +1,23 procent

Asien, indeks mandag kl. 06.45

  • Japan Nikkei: +0,39 procent
  • Hongkong Hang Seng: +0,35 procent
  • Kina CSI: +0,34 procent