Business backstage på Roskilde Festival

Roskilde Festival er ikke kun fest og farver og musik. Roskilde Festival er også en virksomhed med regnskaber og ledelsesudfordringer for festivalens topchef, Henrik Rasmussen. Men Roskilde Festival er en særlig virksomhed. Hovedparten af arbejdet udføres af flere end 30.000 frivillige, og varen fås kun i otte dage om året. En nebengeschäft til årets resterende 357 dage ligner imidlertid et godt bud på et nyt forretningsben.

I minutterne op til åbningen af Roskilde Festival sætter direktør Henrik Rasmussen sig på scenen og lader roen falde over sig. Alt er på plads - festen kan begynde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

10 minutter før Roskilde Festival åbner dørene for publikum, går en mand ind på Orange Scene og sætter sig i skrædderstilling. Sådan gør han hvert år, lige inden det går løs, og tusindvis af gæster vælter ind over hegnet til festivalområdet.

I minutterne, hvor der tælles ned til åbningen, lader han for et øjeblik roen falde over sig. Fra sin plads på scenen kan Henrik Rasmussen, topchef for Roskilde Festival, kigge ud over festivalområdet, hvor en stor del af de 30.000 frivillige medarbejdere er på deres pladser i boder, på campingområdet og i barerne. Alt er gjort klar, og måneders forarbejde skal stå sin prøve. Øjeblikket er en slags meditation for Henrik Rasmussen.

»Jeg sidder og samler tankerne og venter på, at publikum kommer. Der er rimelig stille, selv om der bliver lavet lidt hist og pist. Bag mig bliver der måske hængt en lampe op. Mens jeg så sidder der, kan jeg lige pludselig høre, at nu har de åbnet begge låger til festivalområdet, og så kommer publikum væltende. En halv time efter er det en markedsplads. Der er mennesker alle steder. Det er forrygende at se,« siger Henrik Rasmussen.

I år kommer der 80.000 gæster til Roskilde Festival, der kunne melde udsolgt for en uge siden. Men for folkene bag Roskilde Festival er starten til årets festival gået for halvandet år siden. Så lang tid tager det at forberede en festival af Roskilde Festivals størrelse. Også selv om de har gjort det en masse gange før – de godt 60 fastansatte i Roskilde Festival-gruppen og så de mere end 30.000 frivillige uden hvem, der ikke ville være nogen Roskilde Festival. I år afvikles festivalen for 44. gang.

Lav-budgetkontor

Det hele styres fra virksomhedens beskedne hovedsæde, der ligger i en baraklignende bygning i et industrikvarter i Roskilde – kun få minutters kørsel fra festivalområdet, som i disse dage er en myreture af aktivitet. Roskilde Festival slår dørene op for publikum om præcis en uge.

Henrik Rasmussens kontor er langt fra prangende og ikke særlig topchefagtigt. De cremefarvede sofaer og kurvestolen kunne være fra Ikea. Og det røde kludetæppe på gulvet har set bedre dage. På Henrik Rasmussens skrivebord ligger papirer i høje stabler, og i vindueskarmene står et virvar af sjove smådimser. Den svage brummen fra et køleskab et sted på kontoret bryder ind i mellem stilheden.

»Ja, der er mange, der bliver overrasket, når de kommer herind. Så spørger de, om det virkelig er topchefens kontor,« siger Henrik Rasmussen, som mange bedre kender som Rass.

Men jo, det er sådan, at kontoret ser ud for topchefen for Nordeuropas største musik-festival. Og kommentarerne om hans kontor lader heller ikke til at genere Henrik Rasmussen. Alt andet end en lav-budgetindretning ville da også stikke ud, når nu man står i spidsen for en festival, hvor alt overskud bliver delt ud til velgørende formål.

Det er da heller ikke et fancy kontor eller penge, der driver Henrik Rasmussen. Så skulle han nok være blevet ved sin læst i revisionsbranchen.

»Hvis jeg var blevet, var jeg nok gået den slagne vej og blevet statsautoriseret revisor, og så havde jeg formentlig også fået meget mere i løn. Men da jeg først kom ind i det her, blev jeg grebet af det,« siger Henrik Rasmussen, der er afslappet klædt i jeans og sort poloshirt med Roskilde Festivals karakteristiske orange logo.

Debuterede i 1971

Henrik Rasmussen har deltaget på alle Roskildefestivaler siden starten i 1971. Dengang var han bare 16 år. I 1980 blev han frivillig, og det var kærlighed ved første blik. Han følte, at han gik glip af noget, når han ikke var der. Han kunne lide stemningen og at være med til at lave et arrangement til så mange mennesker båret af frivillige.

Men det, der også tiltrak Henrik Rasmussen som først frivillig, siden sekretariatschef og endelig direktør, og det som stadig driver ham, er, hvor stort et overskud han kan være med til at få Roskilde Festival til at generere. For jo mere der er tilbage på bundlinjen, jo mere er der at dele ud af.

»Det er jo det fede ved det her job – at det er alment velgørende. Jo flere penge vi tjener, jo flere penge er der at dele ud til velgørende formål,« siger Henrik Rasmussen.

I alt er der delt over 200 millioner kroner ud siden starten af 1970erne. Pengene er gået til projekter i ind- og udland. Eksempelvis til en ambulance i det borgerkrigsramte Syrien og til udsatte børn i Danmark.

Alle pengene skal deles ud. Det er sammen med det velgørende formål en af betingelserne for, at Foreningen Roskilde Festival får lov til at være moms- og skattefritaget. Foreningen er arrangør af Roskilde Festival. De sidste penge fra overskuddet i 2013 blev udloddet i mandags – blot to uger før dette års festival går igang.

»Der er vandtætte skotter mellem festivalerne. Vi kan ikke tage overskud fra 2014 til at bygge festivalen i 2015 op. Vi begynder hvert år forfra i nul,« siger Henrik Rasmussen.

Budgettet for en Roskilde Festival er på omkring 175 millioner kroner, og med en produktionstid for en festival på halvandet år er der allerede for flere måneder siden åbnet en kassekredit til næste års Roskilde Festival.

Arbejdet med næste års festival er begyndt

Forberedelserne til næste års festival begynder altså endnu inden, at dette års festival er afviklet.

»Vi begyndte her i foråret 2014 med at forberede 2015-festivalen. Vi skal meget hurtigt få os lagt fast på, hvad det er, vi gerne vil lave i 2015, hvor mange scener vi skal have, hvordan pladsindretningen skal være etcetera,« siger Henrik Rasmussen.

Senest er der holdt et møde om, hvad billetterne til Roskilde Festival 2015 skal koste. Skal prisen være som i år, hvor billetten koster 1.890 kroner for fri adgang alle dage og 950 kroner for en endagsbillet? Eller skal prisen have et nøk opad?

»Vi skal have en vis inflationsdækning. Alt stiger jo i pris, og vi vil gerne putte flere penge i indholdsdelen af festivalen. Det er jo det, som folk synes, gør det fedt at være her, og prisen på musik stiger mange gange hurtigere end inflationen,« siger Henrik Rasmussen.

Det kan lyde sårbart med blot en kassekredit og ingen reserver at trække på. Og Foreningen Roskilde Festival har da også et økonomisk rygstød i form af Fonden Roskilde Festival, som gerne økonomisk må støtte festivalen, hvis den skulle gå i minus.

»Det er vigtigt at have den konstruktion, hvis vi får brug for det, for ellers dør festivalen, fordi den ikke må gemme penge fra et år til et andet,« siger Henrik Rasmussen.

Den livline har det endnu ikke været nødvendigt at bruge.

CEO-kontor på festivalen

På tirsdag flytter Henrik Rasmussen sit kontor ud på selve festivalpladsen. Han holder til i Backstage Village tæt ved Orange Scene. Og når først festivalen går i gang næste søndag, flytter han også selv ud på pladsen og bor på medarbejdercamping-området i en skurvogn.

»Når festivalen kører, har jeg en særlig rolle både administrativt og repræsentativt. Der kommer ministre, vores eget byråd i Roskilde og alle mulige andre, jeg skal mødes med, hilse på, vise rundt eller holde oplæg for. Men jeg går også rundt og kigger og hører nogle numre. Men jeg bliver ikke hængende en hel koncert, for så bliver jeg utålmodig. Jeg skal tilbage til kontoret for at se, om der er noget, jeg skal tage stilling til,« siger Henrik Rasmussen.

Men det er der sjældent, fordi »organisationen er god«, som Henrik Rasmussen siger.

»Man ved på hvilke niveauer, man træffer hvilke beslutninger, og under selve festivalen skal jeg ikke sidde og dirigere tropperne. På det tidspunkt skal det hele bare fungere,« siger han.

Men i virkeligheden er Henrik Rasmussen altid på. Året rundt.

»Det er en livsstil. Men nu er jeg så heldig, at min kone også er ansat her. Hun står for al medieakkreditering, skriver direktionsreferater og oversætter. Det gør det lidt lettere familiemæssigt, fordi vi kan gøre mange ting sammen og har de samme interesser. Vores yngste på 20 år er nærmest født på festivalen. Det giver en anden form for familieliv, men det er også accepteret, at jeg arbejder hele tiden,« siger Henrik Rasmussen.

Kerne på 850 frivillige

Roskilde Festival-organisationen består som nævnt af 60 fastansatte og over 30.000 frivillige, hvoraf en kerne på cirka 850 frivillige året rundt arbejder gratis for Roskilde Festival. De frivillige står nærmest i kø for at få lov til at arbejde for Roskilde Festival.

»De er fritidsildsjæle og i stedet for at være medlem af en sportsklub og træne et par gange om ugen, mødes de i stedet og laver festival. De mødes hyppigt og har hver deres ansvarsområde,« siger Henrik Rasmussen.

Når dette års festival er slut, holder kernen af frivillige ferie i juli, men allerede til august fortsætter de sammen med de fastansatte med at forberede næste års festival.

Selv om det er en velkendt proces for dem at lave festival, så er det alligevel aldrig det samme som sidste år.

»Hvert eneste år begynder vi med at kaste vores arrangement op i luften og så samle det igen. Det er udfordring, men det er vigtigt at holde sig for øje, at vi ikke bare kan gentage sidste års succes. Det kunne vi måske gøre et par år i træk, men så ville vi dø. Der skal være overraskelser. Det er det, vi lever af at skabe. Vi overlever på hele tiden at udvikle os og forfine os,« siger Henrik Rasmussen.

Overraskelserne kan være ny indretning eller nye områder med ny underholdning eller nye aktiviteter. Roskilde Festival har eksempelvis haft både en kunstskøjtebane og en badesø med sandstrand i den grusgrav, der ligger lige op ad campingområdet.Men hvornår skal man slippe en succes?

»Det er rigtig, rigtig svært. Vi har det med at blive ved med at bygge på. Vi har en god idé, den gentager vi næste år. Men en gang imellem bliver man nødt til, som jeg siger kill your darlings. Det skal du gøre. Helst når de er på toppen. I år slår vi en scene ihjel. Vi havde også et jazz-telt, som var mega-besøgt. Det slog vi ihjel. Folk kunne have slået os ihjel for det. Men det skal man gøre for at få folk til at flytte sig. De skal ud og prøve noget andet. Vi »plejer« også at have en biograf. Det har vi ikke i år. Det kan være, den kommer igen næste år i en ny opstilling. Folk skal ikke bare blive mødt af det, de plejer. De skal mødes af nye ting. Men en gang i mellem gør det ondt at droppe noget,« siger Henrik Rasmussen, der selv lige skulle synke en gang, da han blev præsenteret for forslaget om at droppe biografen i år.

Kvalitet er altafgørende

Kvaliteten af oplevelserne er alfa og omega for Henrik Rasmussen og festivalen. Selv om bundlinjen er vigtig for ham, fordi det handler om at have noget at dele ud af, så tænker han ikke som en forretningsmand fra det »rigtige« erhvervsliv måske ville gøre.

»Hvis der kom forretningsfolk ind, tror jeg, at buen ville blive spændt væsentlig hårdere, end den gør nu. Det kan godt være, at vi kunne tjene mere ved at genbruge programmet, bygge samme festival med de samme scener og bare skifte navnene ud. Måske kunne vi også sælge nogle flere billetter i stedet for at lukke for salget ved 80.000 billetter. Men det ville vi ikke overleve på i længden. Man skal passe på, at oplevelsen stadig er god. Ellers kommer folk jo ikke igen næste år. Det er rigtigt vigtigt,« siger Henrik Rasmussen.

Sådan taler en festivalboss. Men han er samtidig også boss for den »rigtige« mere kommercielle virksomhed, der også findes i Roskilde Festivals regi, nemlig i Fonden Roskilde Festival.

I 2001 spurgte Teater Hedeland, om Roskilde Festival kunne arrangere en opera, og siden har det udviklet sig til en forretning med udlejning af grej og afvikling af kulturelle arrangementer for andre. Roskilde Festival har eksempelvis været med til at afvikle LOs 1. maj-arrangement i Fælledparken og Folkemødet på Bornholm.

De afledte aktiviteter er vokset i betydning. I de sidste fem år er det primært herfra, at fonden har hentet sin vækst i omsætningen på 40 procent. I 2013 nåede omsætningen i fonden knap 115 millioner kroner.

Samlet omsætter hele Roskilde Festival-gruppen for omkring 300 millioner kroner med et samlet overskud på omkring 30 millioner kroner. Fonden er i dag så velpostret, at Roskilde Festival er selvfinansierende og gældfri.

Roskilde Festival har fået en koncernlignende struktur og har i dag både en CEO, en COO og en Artistic Director. Og som i andre store virksomheder flyver direktionen kun sjældent med samme fly.

Det er alt sammen meget fjernt fra den første Roskilde Festival, der blev født midt i en glad og skæv hippie-tid. Men mon ikke hippierne tilgiver det hele, når den økonomiske frihed, festivalen har opnået, sikrer, at der formentlig i mange år endnu vil være noget at dele ud af til gode formål.

Ned-følelse

Hvert år når Roskilde Festival er slut, går Henrik Rasmussen en runde på festival-området. Der er affald, så langt øjet rækker. Og ellers helt tomt.

»Så går jeg rundt med sådan en lidt ned-følelse, fordi det er så ødelagt. Jeg er ikke i tvivl om, at det har været fantastiske dage, men det ligner noget, der er løgn. Og så kan man begynde at rydde op. I mange døgn har adrenalinen kørt rundt i kroppen, og så tager de pludselig hjem alle sammen, og der går et helt år, før de kommer igen. Det er en helt særlig følelse,« siger Henrik Rasmussen.

Artiklen bygger på interview med Henrik Rasmussen og skriftlig research, herunder bogen »Roskilde Festival - ledelse af frivillige«, der for nylig er udkommet på Gyldendal og skrevet af journalist Ib Konrad Jensen.