Bryggerier raser over reklameforbud

Forebyggelseskommissionen foreslår et totalforbud mod alkoholreklamer, og det har bragt sindene i kog hos Bryggeriforeningen. ”Det vil have radikale konsekvenser for konkurrencen,” siger formand Niels Hald.

Står det til Forebyggelseskommissionen er det slut med alkoholreklamer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng/ Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forebyggelseskommissionen offentliggjorde i formiddags sine forslag til fremme af folkesundheden, og som vente har det skabt furore i visse dele af erhvervet.

Hos Bryggeriforeningen raser man således over visse af Forebyggelseskommissionens forslag, der drejer sig om alkohol. Især det, der indebærer et totalforbud mod alkoholreklamer.

”Det vil ramme over en bred kam. Medierne vil miste annoncekroner, sportsklubber osv. vil miste sponsorater, og for producenterne vil det formentlig betyde tabt omsætning. I sin helhed vil det være et voldsomt indgreb som vil have radikale konsekvenser for konkurrencen,” siger Niels Hald, der er formand for Bryggeriforeningen.

"Vi regulerer os selv"
Han peger på, at siden 2000 har alle danske bryggerier og alkoholproducenter været omfattet af en særlig lovgivning, der stiller krav til indholdet af de reklamer, producenter laver.

”Vi mener formålet med at regulere reklamer er et beskyttelseshensyn ikke mindst over for børn og unge, men de hensyn har vi allerede indarbejdet i de regler og retningslinjer der ligger i Alkoholreklamenævnet. Vi har en effektiv selvregulering som sikrer en ekstremt høj grad af hensyn,” siger Niels Hald.

Drop aldersgrænse på 18 år
Foruden et totalforbud mod alkoholreklamer forslår Forebyggelseskommissionen, at alkoholgrænsen skal hæves fra 16 til 18 år, at uddannelsesinstitutioner skal offentliggøre en alkoholpolitik og at kommunerne skal reducere tilgængeligheden til alkohol i beboelsesområder og nær uddannelsesinstitutioner.

Den hævede aldersgrænser bliver også mødt med undren hos Bryggeriforeningen.

”Det synes vi, for øl, er et helt urealistisk forslag,” siger Niels Hald.

”At forestille sig en gymnasieelev på 17 år, der ikke kan købe to øl hos købmanden er urealistisk og et spørgsmål om signalpolitik og ikke noget, vi tror, der vil vække genklang i befolkningen. Man skal hellere sikre, at de eksisterende salgsgrænser respekteres,” lyder det fra formanden.