Brugte telefoner sælger bedre og bedre

Brugte og istandsatte telefoner vinder et stadig større marked med en fremgang, der overtrumfer nysalget af smartphones. Stramningen af lånereglerne i Danmark har kunnet mærkes på mobilsalget i eftersommeren.

Stadig flere smartphones får et ekstra liv. De bliver sat i stand, får skiftet dele og udstyres med ny garanti, inden de sælges igen. Sebastian Willnow/AP/Ritzau Scanpix

Salget af brugte telefoner vokser, men samtidig har stramningen af de danske låneregler kostet mobilproducenterne stort på salget herhjemme.

I 2023 blev der i alt solgt 195 millioner genanvendte smartphones. Det svarer til 6,4 procent flere end i 2022, viser nye tal fra analysefirmaet IDC, der følger teknologiverdenen tæt.