Brug for nyt og klart nøgletal

Indviklet. Det er umuligt for almindelige mennesker at gennemskue, hvad de reelt set betaler for investere i en indeksbaseret obligation. Der er brug for et nyt og enkelt nøgletal, mener finansieringsekspert.

Når bankerne låner penge ud til deres private kunder, skal de opgive de årlige omkostninger i procent i forbindelse med lånet. Nøgletallet ÅOP. Et lignende nøgletal er der brug for i forbindelse med de indeksbaserede obligationer også kaldt strukturerede produkter.

Ellers er det stort set umuligt for den private investor at se, hvor meget han eller hun betaler for at få en given obligation.

Sådan lyder budskabet fra Søren Plesner, der er indehaver af det uafhængige finansielle rådgivningsfirma Basispoint. Søren Plesner fremhæver, at den eneste omkostning ved indeksbaserede obligationer, som kunder umiddelbart får at vide er den overkurs, som de skal betale for at få obligationen.

Handelsbanken åbner i dag for en ny obligation baseret på en tre porteføljer, som indeholder hver tre forskelle valutaer fra en række vækst lande. Prisen for obligationen er en overkurs 102. De to procent er en omkostning, som den enkelte investor ikke kan undgå at komme til at betale. Men hertil kommer nogle skjulte omkostninger.

De indeksbaserede obligationer består nemlig også af en eller flere optioner, og det er umuligt for private at gennemskue, hvor meget de betaler for dem.

Svært at gennemskue- I forbindelse med de indeksbaserede obligationer opererer bankerne med en deltagelsesgrad, der eksempelvis kan være på 80. Det vil sige, at hvis de aktiver, der ligger til grund for obligationen, stiger i værdi, så får den enkelte investor kun 80 procent af den stigning. Problemet er, hvordan deltagelsesgraden er fastsat. Det afhænger af prisen på optionen, men ingen almindelige mennesker kan regne ud, om optionen er prissat korrekt, siger Søren Plesner.

- Omkostningerne ved investeringen betyder meget for det endelige afkast, og der skal være mere åbenhed på det punkt. Det kan sket ved at pålægge bankerne at lave et nøgletal for obligationerne i lighed med årlige omkostninger i procent på lån, siger Søren Plesner.

Læs god skik-reglerneHan fremhæver, at pengeinstitutterne ikke er filantropiske foretagender. Når de udbyder nye investeringsprodukter, så gør de det for at tjene penge.

Det er ifølge Søren Plesner helt legitimt, men han opstiller samtidig en række punkter, som folk skal være opmærksomme på, inden de giver sig i kast med at investere i de strukturerede produkter.

l Sæt dig ordentligt ind i produkterne og invester kun i noget, som du forstår.

l Sørg for at have en klart formuleret investeringspolitik og følg den. Det skaber disciplin. Politikken skal omfatte målsætning for afkast og risiko samt forhold som tidshorisont, likviditet og skattemæssige forhold.

l Køb aldrig strukturerede produkter for lånte penge.

l Rådgivning er uhyre vigtigt. Sæt dig derfor ind i god skik-reglerne, der udstikker nogle retningslinier for, hvordan bankerne skal rådgive. Det er en god ide at søge uafhængig rådgivning, men den koster selvfølgelig penge.

- Det gælder om at vælge sin bank med omhu. Banken skal rådgive en, hvis man ønsker det, og den skal sige, hvis den ikke er uvildig. Samtidig skal banken fortælle, hvilke risici, der er ved en given investering, men den skal ikke fortælle, om man kan få den billigere i et andet pengeinstitut, siger Søren Plesner.

Han understreger, at udbuddet af indeksbaserede produkter er stort og man kan med stor fordel "shoppe rundt", inden man beslutter, hvor man vil investere.