Brøndby opjusterer - men venter stadig underskud

Brøndby IF opjusterer årets resultat for 2015 til et underskud i niveauet efter et solidt tredje kvartal med to markante spillersalg. Fodboldklubben forventer nu et underskud på mellem 14 og 19 mio. kroner.

Foto: Bo Amstrup.
Læs mere
Fold sammen

Fodboldforretningen Brøndby har for en stund genvundet formen efter flere økonomisk ringe år.

Tirsdag morgen har Brøndby IF således opjusteret forventningerne til året og forventer nu et underskud i niveauet 14 - 19 mio. kroner før skat, hvor der tidligere var forventet et underskud på minus 15 – 25 mio. kroner.

Brøndby IF’s nettoomsætning er steget 10 pct. i forhold til samme periode sidste år, og ser man bort fra den nedlukkede aktivitet i Brøndby Food&Mind A/S, har Brøndby IF i de første ni måneder af 2015 oplevet en samlet omsætningsfremgang på de øvrige indtægtsgrupper på 20 pct.

Brøndby IF

I tkr.3. kvt 20153. kvt 2014Ændr.
i pct.
Omsætning42.83038.50411%
Resultat før transfer & fin. poster204-3.998
Resultat før finansielle poster19.95711.73070%
Nettoresultat18.96410.77076%
Egenkapital80.64694.789-15%
Overskudsgrad31,921,648%
Egenkapitalrente26,111,4129%

Der er et noget, der tyder på, at det i årets tredje kvartal endelig er lykkedes selskabet at tjene penge på driften. Efter markante underskud kan der nu noteres et overskud på cirka 200.000 kroner før transfer og finansielle poster.

Resultat før skat i tredje kvartal 2015 ender dog på 18,9 mio. kroner, hvilket løftes af spillersalg af særligt den finske målmand Lukas Hradecky samt ungdomstalentet Nikolai Laursen.