Brøndby-boss tavs om intern uro

Brøndby-direktør Hermann Haraldsson er yderst fåmælt om magtkampen i kulissen bag en af landets mest succesfulde fodboldklubber i nyere tid. En magtkamp, der kan betyde farvel til enten direktøren eller formand Per Bjerregaard.

Foto: Sisse Stroyer
Brøndby-ledelsen, med Hermann Haraldsson i spidsen, er dybt frustreret over samarbejdet med Brøndby-formand Per Bjerregaard. Flere måneders stridigheder har skabt dyb splid mellem to fraktioner i klubben.

En fyring af Hermann Haraldsson kan blive udgangen, men han har ifølge Business.dks kilder opbakning fra hovedsponsor Jesper Nielsen, der ser direktøren som en vigtig del af Brøndbys fremtid.

Som Business.dk kan berette her til morgen, har Brøndby-formand Per Bjerregaard afvist et købstilbud på Brøndby I.F. fra en gruppe velhavere med Jesper Nielsen i spidsen. Jesper Nielsen nu i stedet med Per Bjerregaard om en alternativ løsning, der indebærer et generationsskifte på formandsposten.

Dermed er der endnu engang lagt til op til et opgør om Per Bjerregaards altdominerende rolle i klubben. For to år siden bød et konsortium, med Peter Schemichel som frontfigur, også på aktierne i Brøndby. Det forsøg mislykkedes.

Ifølge Business.dks oplysninger var Hermann Haraldsson ikke indbudt til det bestyrelsesmøde, der blev afholdt i går. Selv er direktøren fåmælt om situationen.

Er det korrekt, at der er diskussioner om magtfordelingen i klubben?

”Det har jeg ikke nogen kommentarer til. Hvis der er nogle interne ting, må vi løse dem internt.”

Har du en fremtid i Brøndby I.F. med det nuværende ejerskab og formandskab?

”Det kan jeg ikke kommentere”

Hvad er Brøndbys største udfordring lige nu?

”Vi skal til at vinde nogle fodboldkampe.”

Har I også udfordringer uden for banen?

”Jeg har ikke nogen kommentarer.”

Bittert magtopgør i Brøndby

Rigmænd vil købe Brøndby