Britiske Barclays scorer 19 mia. kr. på udsalg i sydafrikansk afdeling

Den britiske bankgigant Barclays har reduceret sin andel i sin sydafrikanske afdeling som en del af den strategi, der blev lagt sidste år for banken, hvor planen er at fokusere på hovedmarkederne i Storbritannien og USA.

Læs mere
Fold sammen

Barclays har solgt ud af sine aktier, så storbanken nu ejer 16,4 pct. af Barclays Africa. Det har givet 2,24 mia. pund svarende til mere end 19 mia. kr. i kassen.

Samlet sælger banken 285.691.979 aktier i Barclays Africa og har nu 139 mio. aktier tilbage, fremgår det af en meddelelse fra banken. Udsalget svarer til 33,7 pct. af aktierne i afdelingen.

Barclays måtte nedskrive med omkring 900 mio. pund på afdelingen i forbindelse med regnskabet for første kvartal, skriver Reuters.

Det er dog ikke meningen, at Barclays vil af med alle sine besiddelser i det sydafrikanske. Ifølge Reuters vil banken gå efter at ende med at have 15 pct. af aktierne i Barclays Africa.

En aktie i Barclays falder med 0,5 pct. torsdag morgen.