Britisk storbank skærer tusindvis af job

Den britiske storbank Standard Chartered, der har store aktiviteter i Fjernøsten, lukker sin afdeling for aktierådgivning af institutionelle investorer og skærer omkring 4000 arbejdspladser.

Foto: WILL OLIVER

Den britiske storbank Standard Chartered, der har store aktiviteter i Fjernøsten, lukker sin afdeling for aktierådgivning af institutionelle investorer og skærer omkring 4000 arbejdspladser. Det oplyser banken onsdag som led i et spareprogram, skriver Bloomberg News.

Banken har de seneste tre måneder nedlagt 2000 arbejdspladser og venter at skære lige så mange job i løbet af den resterende del af 2015. Nedskæringerne, der svarer til omkring 5 pct. af arbejdsstyrken, er del af en spareplan, der skal give besparelser på omkring 400 mio. dollar i år.

Dertil kommer yderligere besparelser på 100 mio. dollar i 2016 fra lukningen af de aktierelaterede aktiviteter. I alt 200 job, primært i Asien, skæres i den forbindelse.

På børsen i London har reaktionen på nedskæringerne været positiv. Aktien stiger med 2,6 pct. til 987 pence torsdag middag.