Britisk storbank leverer kvartalsoverskud på 40 mia. kr.

Foto: Bobby Yip.
Læs mere
Fold sammen

Den britiske storbank HSBC kom ud af første kvartal med et justeret overskud før skat på 5,94 mia. dollar, svarende til cirka 40 mia. kr.

Det var bedre end ventet, idet analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret et resultat på 5,3 mia. dollar. Resultatet var i øvrigt 12 pct. bedre end i samme periode sidste år.

»Det er et sæt gode resultater. Stigningen i det justerede resultat var drevet af en stærk præstation i tre af vores fire globale forretninger,« siger bankens administrerende direktør, Stuart Gulliver, i regnskabet.