Britisk storbank i ny fyringsrunde af 9000 ansatte

Den britiske storbank Lloyds Banking Group er stadig i gang med at skære sin omkostninger til i kølvandet på finanskrisen.

Lloyds Banking Group ventes at annoncere en ny fyringsrunde af 9000 ansatte, eller ca. 10 pct. af sin arbejdsstyrke Fold sammen
Læs mere
Foto: STEFAN WERMUTH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lloyds Banking Group ventes at annoncere en ny fyringsrunde af 9000 ansatte, eller ca. 10 pct. af sin arbejdsstyrke, når banken fremlægger næste trin i sin strategiplan tirsdag.

Banken har i forvejen en tre-årig strategiplan, der sigter mod en reduktion af omkostningerne gennem øget digitalisering. Det vil gøre tusindvis af bankens ansatte, især i filialerne, overflødige.

Det skriver Financial Times.

Omstruktureringerne og de mange fyringer reflekterer et skarpt fald i antallet af kunder, der benytter Lloyds filialer og kundecentre, i takt med at flere og flere overgår til at foretage simple transaktioner på mobile enheder, som smartphones og tablets.

Lloyds har i dag 10 mio. aktive brugere af sine online banktjenester, hvoraf 4,5 mio. benytter mobile enheder.

Annonceringen af nedskæringerne tirsdag kan blive ledsaget af nyt om, hvorvidt banken har fået grønt lys af myndighederne til at genstarte udbetalingen af udbytte til aktionærerne, der har været stoppet siden starten af finanskrisen.