Britisk spionchef: Hackeres gidseltagning af data er en større trussel end fremmede magter

De stadig voldsommere angreb, hvor hackere fra især tidligere sovjetrepublikker låser vigtige data og kræver svært sporbare løsepenge for at udlevere koden, får efterretningschef til at slå alarm.

Denne besked får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos den, der læser den: Hackere har låst alle ens vigtige data med en kode og kræver nu løsesum for at udlevere koden. Rob Engelaar/AFP/Ritzau Scanpix

Hackerangreb, hvor vigtige data bliver låst med en kode, som kun udleveres mod betaling af løsepenge, er nu så stort et problem, at det overgår fremmede magters onlinespionage.

Sådan lyder den opsigtsvækkende melding fra lederen af Storbritanniens nationale cybersikkerhedscenter under den britiske efterretningstjeneste, Lindy Cameron, ifølge de britiske dagblade Financial Times og The Guardian.