Britisk minister: Volkswagen har ikke ordnet én bil

Volkswagen har stadig ikke rettet softwaren i nogen af de 1,2 millioner britiske biler, der er omfattet af dieselskandalen fra sidste år, siger engelsk junior minister.

Volkswagen cars are seen at a dealership in London, Britain September 30, 2015. Volkswagen UK said on Wednesday around 1.2 million vehicles in Britain, including Audi, Seat and Skoda cars, were affected by the emissions software at the centre of an investigation into rigging of vehicle emissions tests. REUTERS/Stefan Wermuth Fold sammen
Læs mere
Foto: STEFAN WERMUTH

Den tyske bilproducent Volkswagen er i gang med en krisehåndtering af dimensioner, efter det i efteråret kom frem, at selskabet systematisk har dækket over hvor meget en stor række dieselbiler reelt forurener.

I sidste uge indgik Volkswagen en aftale med de amerikanske myndigheder om at købe næsten en halv millioner biler tilbage samt at betale kompensation til de berørte bilejere.

Men i England mangler Volkswagen stadig at skride til handling, forklarede Robert Goodwill, der er junior minister i Britain’s Department for Transport.

Det skriver the International New York Times.

»Jeg er ked af at sige, at de endnu ikke har ordnet nogen af bilerne, og før de gør det, skal vi godkende deres løsning,« sagde Robert Goodwill.

Dieselskandalen rullede af sted i efteråret, da det kom frem, at den tyske bilproducent havde installeret software i sine dieselbiler, der havde til formål at snyde miljømyndigheders målinger af, hvor meget bilerne forurenede.