Briterne satser på vindkraft

Den britiske erhvervminister har netop fremlagt planer om at bygge 7.000 vindturbiner. De kan til sammen producere nok energi til at oplyse alle hjem i Storbritannien.

Briterne skal ikke længere være lige så afhængige af kernekraft. Det vil den britiske erhvervsminister John Hutton sørge for ved at stille havområderne omkring Storbritannien til rådighed for forskellige former for vindkraft. Hvis alt går efter planen, vil briterne dermed være tæt på at opfylde EUs mål om, at 20 pct. af energibehovet skal dækkes af alternativ energi.

I forbindelse med afsløringen af energiplanen sagde John Hutton:

»At tage Storbritanniens nuværende andel af vedvarende energi på to procent og op til det fælles EU-mål på 20 procent i 2020 er en kæmpe udfordring. Vi er fast besluttede på at nå målet.«

Og han tilføjede:

»Udfordringen for regeringen og industrien er at forvandle dette potentiale for vores energiforbrug og økonomi til en omkostningseffektiv realitet.«