Briterne forbyder DFDS’ konkurrent

Med et toårigt totalforbud mod, at Eurotunnel driver færgefart til Dover, giver den britiske konkurrencemyndighed reelt DFDS fuldstændigt medhold i rederiets klage.

DFDS har hos de britiske konkurrencemyndigheder fået medhold i en klage over, at Eurotunnel ud over at drive tunnelen under Den Engelske Kanal også sejler på ruten mellem Dover og Calais med blandt andet færgen »Berlioz«, som billedet her er fra. Foto: Philippe Huguen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske DFDS har vundet en vigtig sejr i søslaget i Den Engelske Kanal; et søslag som grundlæggende er en kamp mellem kontinental og atlantisk opfattelse af ret og rimeligt. Den britiske konkurrencemyndighed har nemlig afgjort, at DFDS’ konkurrent på Dover-Calais-ruten skal indstille sejladsen, slet og ret.

Sagen begyndte, da Frankrigs svar på Scandlines, statsrederiet SeaFrance, krakkede for tre år siden efter DFDS forsøgte at købe SeaFrance og dets rute mellem Dover og Calais, men det sagde den franske handelsdomstol nej til. DFDS forsøgte så i stedet at købe rederiets færger, men det endte med, at tre af færgerne blev solgt til det fransk-britiske Eurotunnel, som straks lejede dem ud til et nystiftet rederi. Bag det nye rederi står angiveligt et kooperativ stiftet af tidligere ansatte i statsrederiet.

Det udløste en klage fra DFDS, som i mellemtiden sammen med en fransk partner selv var begyndt at sejle på ruten Dover-Calais. Som navnet antyder, er det nemlig Eurotunnel, som driver tunnelen under Den Engelske Kanal, og hvis man ser på markedet for transport over Kanalen under ét, var Eurotunnel altså godt på vej mod en monopolstilling. Altså klagede danskerne til konkurrencemyndighederne på begge sider af Kanalen.

Forbud mod færgedrift

Den franske konkurrencemyndighed nåede i november frem til, at alt var i den skønneste orden, men briterne ser altså anderledes på sagen.

»Det kan ikke være godt for konkurrencen, når Eurotunnel, som i forvejen har en markedsandel på over 40 procent, går ind i færgedrift – især når selskabet gør det for at forhindre en konkurrent i at købe færgerne. Kunderne vil tabe på, at Eurotunnel øger sin markedsandel endnu mere og bliver i stand til at hæve priserne på trafik gennem tunnellen,« siger næstformanden for den britiske Competition Commission, Alasdair Smith, i en pressemeddelelse.

Derfor nedlægger Competition Commission forbud mod, at Eurotunnel driver nogen form for færgefart fra Dover de næste to år. Når de to år er gået, må Eurotunnel stadig ikke bruge tvillingefærgerne »Berlioz« og »Rodin«, de to hurtigste, største og mest moderne af færgerne fra SeaFrance. Dette forbud gælder i ti år, altså frem til 2023.

DFDS glæder sig ikke alt for højlydt over afgørelsen. Den var nemlig som ventet ud fra en foreløbig afgørelse, og derfor ændrer DFDS da heller ikke forventningerne til sit 2013-regnskab. Eurotunnel er velkommen til at sælge de to færger til anden side, men forbuddet mod selv at drive trafik de næste to år gælder stadig.

Uforståeligt

Og Eurotunnel må ikke bare sælge færgerne til de ansattes kooperativ, for det er reelt ikke uafhængigt af Eurotunnel og har ikke løbet nogen selvstændig forretningsmæssig risiko. Ordlyden i afgørelsen skjuler ikke, at briterne reelt ser kooperativet som en stråmand for Eurotunnel.

Det tog i går ikke mere end en halv time for Eurotunnel at meddele, at selskabet anker afgørelsen, og da anken har opsættende virkning, kommer forbuddene ikke til at træde i kraft lige med det samme. Selskabet finder afgørelsen »uforståelig og helt ude af proportioner«, og ikke nok med det; afgørelsen vil simpelthen svække konkurrencen, mener Eurotunnel, selv om briterne altså udtrykkeligt siger, at Eurotunnel bare kan sælge færgerne til anden side.

»Afgørelsen (...) vil uundgåeligt føre til en øget pris på overfarten,« siger Eurotunnels formand, Jaques Gounon, i en pressemeddelelse, der om ikke andet viser, at man både på kontinentet og ude i Atlanten hævder at tale forbrugernes sag.