Bristol-Myers har stærkt kvartal

Medicinalselskabet Bristol-Myers Squibb sluttede stærkt af i 2015.

Medicinalselskabet Bristol-Myers Squibb sluttede stærkt af i 2015. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brendan McDermid

Det justerede resultat per aktie på 0,38 dollar oversteg analytikerforventningerne om et resultat på 0,29 dollar med relativt bred margin. Også salget var en positiv overraskelse, idet omsætningen landede på 4,29 mia. dollar mod ventet 4,15 mia. dollar. Det rapporterer Bloomberg News.

For 2016 venter Bristol-Myers Squibb en encifret omsætningsvækst og et resultat per aktie på 2,30-2,40 dollar. Analytikere havde ifølge Bloomberg forudset en salgsfremgang i størrelsesordenen 5 pct. samt et resultat per aktie på 2,29 dollar.

Bristol-Myers Squibb berører ikke sit samarbejde med Bavarian Nordic om udvikling af lægemiddelkandidaten Prostvac mod prostatacancer i regnskabet.