Lyt til artiklen
Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
BRF var køberen, da Steen Gudes Klosterparken blev udbudt på Danmarks største tvangsauktion nogensinde. Og BRF var køberen, da Hellerup-ejendommen Onsgaarden røg på tvangsauktion efter Kenneth Schwartz Thomsens krak.
Realkreditinstituttet BRF har i det hele taget været en mere end almindeligt hyppig gæst i landets fogedretter efter ejendomskrisen og har ifølge seneste regnskab overtaget ejendomme for knap to mia. kr. Et tal, der endda dækker over en nettotilgang af ejendomme på 700 mio. kr. alene i årets første kvartal.
Det er ikke blot BRF, der markant har forøget beholdningen af ejendomme overtaget fra nødlidende kunder, men en tendens der går igen i både banker og realkreditinstitutter.
BRF går dog langt forbi konkurrenterne, når det kommer til omfanget.
»BRF er ramt af at have været meget inde i boligudlejningsejendomme i de større byer, og når priserne falder med helt op til 40 pct., så vil vi som realkreditinstitut ende med nogle af dem. Vi har foretaget reservationer til tabene lang tid før, men der går noget tid, før ejendommene kommer ind i vores bøger, fordi de skal via tvangsauktionssystemet,« siger Torben Hansen, kreditdirektør i BRF, om stigningen.
Overgår »skraldespand«
Princippet er, at BRF selv overtager en ejendom på tvangsauktion, hvis ingen andre bud matcher dets vurdering.
Torben Hansen fortæller, at det langtfra er hver gang, at BRF har måttet overtage ejendommene, men at det dog sker, at der ikke er andre, som byder. Samtidig har han registeret, at de banker, der har givet de yderste lån, sjældent forsvarer deres pant, hvorfor realkreditinstituttet er endt med ejendommene.
Det hænger formentlig sammen med, at BRF ganske ofte har optrådt i selskab med nu krakkede banker som Roskilde og Fionia, der bl.a. gik ned efter store tab på lån til ejendomsspekulanter, som købte til overpris og belånte ejendommene til op over tagryggen.
Faktisk overgår BRFs ejendomsportefølje efter alt at dømme porteføljen i den statslige skraldespand for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, som ved årsskiftet havde ejendomme for 1,4 mia. kr.
Klog strategi
Men når skaden er sket, og låntageren er krakket, kan det være en udmærket idé for pengeinstituttet selv at overtage ejendommen.
»Vi tager ejendommene ind for at reducere vores tab. Det er ikke vores job at være et ejendomsselskab, men omvendt vil vi heller ikke acceptere, at gode ejendomme sælges til en meget lav pris. Typisk har vi blot ejendommene fire til fem måneder, før vi sælger dem videre,« siger Torben Hansen.
Han får støtte til den strategi af en erfaren ejendomsmand, der selv er tæt på efterdønningerne af ejendomskrakkene:
»Det er ofte en god forretning at rette op på driften i ejendommene og holde fast i dem i et halvt til et helt år. Sammenlignet med sidste ejendomskrise i 1990, ser det ud til, at pengeinstitutterne får noget fornuftigt ud af at holde på ejendommene,« siger adm. direktør i Jeudan, Per Hallgren, der tillige er næstformand i Rosk Ejendomme, som har overtaget en lang række ejendomme fra Roskilde Banks kunder.
Han ser det ikke som spekulation, men som nødvendig oprydning.
Realkreditinstituttet BRF har i det hele taget været en mere end almindeligt hyppig gæst i landets fogedretter efter ejendomskrisen og har ifølge seneste regnskab overtaget ejendomme for knap to mia. kr. Et tal, der endda dækker over en nettotilgang af ejendomme på 700 mio. kr. alene i årets første kvartal.
Det er ikke blot BRF, der markant har forøget beholdningen af ejendomme overtaget fra nødlidende kunder, men en tendens der går igen i både banker og realkreditinstitutter.
BRF går dog langt forbi konkurrenterne, når det kommer til omfanget.
»BRF er ramt af at have været meget inde i boligudlejningsejendomme i de større byer, og når priserne falder med helt op til 40 pct., så vil vi som realkreditinstitut ende med nogle af dem. Vi har foretaget reservationer til tabene lang tid før, men der går noget tid, før ejendommene kommer ind i vores bøger, fordi de skal via tvangsauktionssystemet,« siger Torben Hansen, kreditdirektør i BRF, om stigningen.
Overgår »skraldespand«
Princippet er, at BRF selv overtager en ejendom på tvangsauktion, hvis ingen andre bud matcher dets vurdering.
Torben Hansen fortæller, at det langtfra er hver gang, at BRF har måttet overtage ejendommene, men at det dog sker, at der ikke er andre, som byder. Samtidig har han registeret, at de banker, der har givet de yderste lån, sjældent forsvarer deres pant, hvorfor realkreditinstituttet er endt med ejendommene.
Det hænger formentlig sammen med, at BRF ganske ofte har optrådt i selskab med nu krakkede banker som Roskilde og Fionia, der bl.a. gik ned efter store tab på lån til ejendomsspekulanter, som købte til overpris og belånte ejendommene til op over tagryggen.
Faktisk overgår BRFs ejendomsportefølje efter alt at dømme porteføljen i den statslige skraldespand for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, som ved årsskiftet havde ejendomme for 1,4 mia. kr.
Klog strategi
Men når skaden er sket, og låntageren er krakket, kan det være en udmærket idé for pengeinstituttet selv at overtage ejendommen.
»Vi tager ejendommene ind for at reducere vores tab. Det er ikke vores job at være et ejendomsselskab, men omvendt vil vi heller ikke acceptere, at gode ejendomme sælges til en meget lav pris. Typisk har vi blot ejendommene fire til fem måneder, før vi sælger dem videre,« siger Torben Hansen.
Han får støtte til den strategi af en erfaren ejendomsmand, der selv er tæt på efterdønningerne af ejendomskrakkene:
»Det er ofte en god forretning at rette op på driften i ejendommene og holde fast i dem i et halvt til et helt år. Sammenlignet med sidste ejendomskrise i 1990, ser det ud til, at pengeinstitutterne får noget fornuftigt ud af at holde på ejendommene,« siger adm. direktør i Jeudan, Per Hallgren, der tillige er næstformand i Rosk Ejendomme, som har overtaget en lang række ejendomme fra Roskilde Banks kunder.
Han ser det ikke som spekulation, men som nødvendig oprydning.
