Brexit: Vil sidste mand feje og slukke lyset

Berlingskes erhvevsredaktør Peter Suppli Benson Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I takt med, at deadline for Brexit nærmer sig, bliver det stadig mere surrealistisk at sidde uden for Storbritannien og følge et land, en befolkning og en flok britiske politikere, som på en og samme tid råber og skriger – og holder sig for øjne og ører.

For mens remainers og leavers kæmper en stadig hårdere kamp på ord – stadig oftere uden hold i fakta og virkeligheden – så reagerer virksomheder med lige dele vantro og handlekraft.

Virksomheder i betydeligt tal er på vej ud af Storbritannien – og listen vokser. En ting er de langsigtede konsekvenser af at stå uden for EU. En anden, og her og nu større, er, at man agerer i nærmest total usikkerhed. Ingen ved, hvordan virkeligheden vil se ud efter 29. marts.

I disse timer er den japanske bilkæmpe Honda det helt store diskussionsemne i Brexit-land.

Den japanske koncern har nu gjort det officielt, at man forlader Swindon, når man lukker sin bilfabrik engang i løbet af 2021.

Det er 3.500 arbejdspladser på selve fabrikken, vi taler om. Og læg dertil det betydelige antal arbejdspladser hos britiske underleverandører, og man har en vaskeægte katastrofe for den britiske by.

Der gik ikke mange minutter, fra meddelelsen blev offentlig, til diskussionen om årsagen til lukningen eksploderede. Brexit-tilhængere hævder, at lukningen intet har at gøre med Brexit. Modstanderne er ikke i tvivl om, at usikkerheden om fremtidens frihandel mellem Storbritannien og EU er en betydelig faktor.

Det kan tilhængere og modstandere så diskutere, mens de står i arbejdsløshedskøen. Virkeligheden er jo, at stadig flere virksomheder gør sig klar til Brexit – på den hårde måde.

Hvis vi nu leger med tanken, at det var Danmark, der var ved at forlade EU og den frie handel, så kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, hvad enhver virksomhed med lyst til at overleve ville gøre.

De ville skrue ned i Danmark og rykke produktion til udlandet. For uden fri adgang til markeder. Uden frie strømme af varer, som bliver stadig mere vigtigt i en industrivirkelighed, hvor dele kommer fra hele verden for at blive sat sammen i f.eks. Danmark eller Storbritannen, kan virksomheder ikke operere.

Derfor er Honda-casen så illustrativ. Bildele kommer fra hele verden og ender som biler, som britiske arbejdere sætter sammen. Men strømmen af dele kan lige så godt sættes sammen et andet sted.

Og uanset om Brexit er direkte eller inddirekte anledning for Honda til at lukke ned i Storbritannien, er det blot en af en stribe virksomheder, som gør sig klar til en usikker verden efter Brexit.

Bilindustrien udgør sammen med den finansielle sektor to af de meget synlige brancher, som er ramt af Brexit. I London har flere finansvirksomheder skruet ned eller sagt farvel og er rykket eller vil rykke til f.eks. Frankfurt eller Amsterdam.

Når det gælder bilbranchen, har usikkerheden om Brexit været en del af forklaringen på, at Nissan skruer ned for ambitionerne og produktionen i Sunderland, at Ford på rygteplanet er ved at skrue markant ned for produktionen af motorer og gearkasser i Storbritannien, og at Jaguar Landrover står foran en massiv sparerunde, som dels skyldes nedturen for dieselbiler og dels usikkerheden om Brexit – og i øvrigt lægger produktion af biler uden for Storbritannien.

Det er for hårdt at konkludere, at sidste mand gerne må feje og skal huske at slukke lyset. Men lander de britiske politikere ikke snart en aftale, vil det blive virkelighed i mange britiske virksomheder de kommende uger og måneder.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske