Bremses realkredittens fede bidragsfest i dag?

I ly af de lave renter har realkreditselskaberne igen og igen hævet bidragssatserne trods advarsler fra politikerne. Men presset på realkreditselskaberne stiger, og et indgreb kan være på vej, vurderer finansredaktør Peter Nyholm.

Berlingskes finansredaktør Peter Nyholm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl

Sammenfaldet mellem rekordlave renter og lavvande i bankernes kasser er blevet udnyttet til perfektion af direktørerne i realkreditten. I ly af de stadigt lavere renter har de igen og igen hævet de såkaldte bidragssatser – et særligt gebyr, der udgør en stadig større del af dine rentebetalinger på realkreditlån. Og når renten er faldet så meget, har man ikke kunnet se gebyrerne på ofte flere tusinde kroner om måneden. Gebyrerne er blandt andet blevet udnyttet til at betale udbytte til aktionærerne i Danske Bank. Men pengestrømmen er under et stadigt større pres.

Det vil være synligt, når realkreditselskaberne onsdag mødes med presse, politikere, bankfolk og finanslobbyister til brancheorganisationen Realkreditforeningens årsmøde i Takkelloftet i Operaen klokken ti.

Her ventes særligt et indlæg med spænding. For erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) skal på talerstolen. Han har før truet realkreditselskaberne med et indgreb som beskrevet i Berlingske Business senest 8. februar, da vi kortlagde massiv øget indtjening i realkreditten trods flere advarsler fra netop Henrik Sass Larsen.

I mellemtiden er presset for et indgreb øget. Han er blevet kaldt i samråd om en måned, hvor han både over for de Radikale og oppositionen skal forklare boligejernes og erhvervs-livets stadigt større bidragsbyrder – og hvordan han vil øge konkurrencen på realkreditområdet.

Et naturligt træk ville være at løfte lidt af sløret for et eventuelt indgreb på dagens møde. Og et sådant indgreb er bestemt ikke umuligt at gennemføre. For selv om kritikere straks vil løfte pegefingeren og sige, at man ikke fra politisk hold kan blande sig i virksomhedernes prissætning, er det værd at hæfte sig ved, at realkredittens praksis og priser allerede er reguleret. Det er for eksempel ulovligt at hæve prisen mere for de boligejere, som er insolvente, selv om de de facto koster mere for realkreditten at have på bøgerne.

En mulighed for Sass Larsen er næppe at lægge et loft over priserne, snarere at indføre en række skrappe krav, hvori realkreditselskaberne dokumenterer årsagerne til prisstigninger. Et alternativ er at gøre det gratis at skifte realkreditselskab. P.t. koster det cirka 10.000 kroner for et flekslån i Realkredit Danmark. Det ville øge konkurrencen og få kunderne til at søge mod det billigste selskab, som p.t. ser ud til at være Nykredit.

Indædt modstand skal Henrik Sass Larsen nok få fra realkreditten, som vil pege på, at man har brug for både at skrabe flere penge sammen og for at kunne vise omverdenen (ratingfirmaerne), at man kan tjene penge. »Det skal sikre robusthed i dansk realkredit,« er en hyppigt brugt frase.

Umiddelbart kunne man tro, at realkreditten står ganske alene – og har taget munden for fuld med lidt for høje og synlige prisstigninger. Men selskaberne har dog en anden alliereret. Det er nationalbankdirektør Lars Rohde, som vogter over Danmarks finansielle stabilitet, og som også skal tale ved mødet.

Rohdes interesse er, at realkreditten bliver så sikker som muligt, så den fremover kan modstå selv store skvulp fra finansmarkederne. Og det er for så vidt stadig en meget vigtig og relevant opgave. For netop den billige danske realkredit har medvirket til, at de danske husholdninger hører til de mest forgældede i verden. Det kalder på ekstra agtpågivenhed.