Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SP Group omsatte for 335,2 mio. kr. i tredje kvartal mod 298,2 mio. kr. i den tilsvarende periode sidste år, mens driftsresultatet (EBIT) voksede til 24,4 mio. kr. fra 17,6 mio. kr.
Det gav et resultat før skat og minoriteter på 21,1 mio. kr. mod 17,2 mio. kr. i tredje kvartal 2014, og efter skat blev overskuddet 15,9 mio. kr. mod 13,1 mio. kr. i tredje kvartal året før.
»Tredje kvartal 2015 har været vort hidtil bedste kvartal på både top- og bundlinje til trods for mange markedsudfordringer, specielt for vore coating-aktiviteter«, siger Frank Gad, der er administrerende direktør for SP Group, i regnskabet.
SP Group opjusterer i forbindelse med regnskabet sine forventninger til hele 2015's resultat før skat og minoriteter, der nu ventes at ramme i niveauet 75 mio. kr. mod tidligere ventet 70 mio. kr. Omsætningen ventes stadig at blive i niveauet 1,3 mia. kr.
Efter tre kvartaler har selskabet realiseret et samlet resultat før skat og minoriteter på 55,3 mio. kr., og dermed mangler der knap 20 mio. kr. på den post i årets sidste kvartal.