Brasilien vil undgå amerikansk overvågning med 6.000 km langt kabel til Europa

Brasilien planlægger at etablere et undersøisk kabel på knap 6.000 kilometer, der skal forbinde landet direkte med Europa for at undgå amerikansk overvågning. Techgiganter som Facebook og Google viser interesse for projektet.

Foto: Henning Bagger. Et 5.900 kilometer langt kabel vil forbinde Sydamerika med Portugal.
Læs mere
Fold sammen

Hvordan undgår man bedst, at USA lytter med på linjen, når man som en af verdens største datatransportører sender og udveksler milliarder af informationer over nettet hver dag?

Det spørgsmål har martret Brasilien, lige siden det sydamerikanske land tilbage i 2013 kunne melde sig ind i gruppen af lande, der måtte erkende sig overvåget og aflyttet af den amerikanske efterretningstjeneste, NSA (National Security Agency), da whistlebloweren Edward Snowden lækkede dokumenter, der blotlagde USAs omfattende masseovervågning.

Nu synes Brasilien parat med en løsning, og det er en omfattende en af slagsen. Man planlægger således at trække et 5.900 km langt undersøisk kabel fra Brasilien og hele vejen til Portugal, der dermed vil forbinde Sydamerika med Europa uden om USA, skriver International Business Times.

Kablet ventes at koste op mod 2,5 milliarder dollars at anlægge og vil være klar til brug i 2017. Brasilien, der som bekendt er udfordret af en svag vækst, ender dog sandsynligvis ikke med at sidde alene tilbage med regningen. Således skulle techgiganter som Google og Facebook have vist interesse i kablet, skriver International Business Times.

Mediet citerer den brasilianske kommunikationsminister, André Figueredo for at oplyse, at flere end 10 multinationale techgiganter har udvist konkret interesse i at blive en del af projektet. Facebook og Google har dog foreløbig ikke meldt noget officielt ud om støtte til projektet.

Brasilien blev hvirvlet ind i overvågningskandalen, da lækkede dokumenter fra Snowden i efteråret 2013 afslørede, at præsident Dilma Rousseffs telefon og post blev overvåget af NSA. Som en af de første lande indførte Brasilien en stribe hastelove, der tvang firmaer som Facebook og Google til at holde data om brasilianske brugere inden for landets grænser.

En række lignende krav verden over har forvandlet Facebook og Google til varme fortalere for indskrænket magt til NSA, og virksomhederne har tidligere klaget deres nød over, at den massive - og negative - omtale har kostet dem millioner i tabt omsætning, ligesom tilliden fra brugerne faldt drastisk efter afsløringerne.

Først for få uger siden lykkedes det  EU og USA at få forhandlet en aftale på plads, der skal sikre europæerne mod »vilkårlig masseovervågning« fra USA, efter en EU-domstol i efteråret erklærede den gamle »Safe Harbour«-aftale mellem EU og USA for ugyldig, da sidstnævnte ikke længere kunne regnes som et datasikkert land.