Branson er landet: Det kan du lære af iværksætterguruen

Iværksætter-ikonet Sir Richard Branson gæster i dag Danmark, og der er ifølge den danske serie-iværksætter Morten Lund særligt tre ting, håbefulde iværksættere kan tage med fra Branson.

Det britiske iværksætter-ikon Richard Branson gæster Danmark for at tale om iværksætteri. Fold sammen
Læs mere
Foto: GONZALO FUENTES
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mod, vilje og vedholdenhed. Det er de tre vigtigste ting, Skype-stifter og serie-iværksætter Morten Lund selv har ladet sig inspirere af fra super-iværksætteren Richard Bransons univers. 

Morten Lund står selv på scenen, når Richard Branson i dag taler til studerende i Odense og for iværksættermiljøet i København. 63-årige Branson er kendt som den farverige person bag Virgin Group-imperiet, og han er historien om en mand, der tror på, at alt kan lade sig gøre, hvis man tror på det. Han droppede ud af skolen som 16-årig, og udover sine over 400 selskaber er han kendt som en eventyrer, som blandt andet har ført ham over oceaner i luftballon.



Bransons motto 'the sky is the limit' gør han i bogstaveligste forstand til virkelighed, når han om få måneder bliver skudt ud i rummet som rumturist i sit eget rumskib. Turen til Danmark tager han i sit eget Virgin-fly.



Ifølge Forbes er Richard Branson god for 5 milliarder dollar, svarende til godt 27 milliarder kroner, og Morten Lund tøver ikke, når han bliver spurgt om, hvad der har gjort Branson til verdens største ikon inden for iværksætteri - og hvad unge iværksættere skal tage med som inspiration.

Mod

- til at gå op imod paradigmer og gå op imod vanetænkning og konformitet. 

Vilje

- til at gennemføre sit projekt og tage beslutningen om at gå hele vejen fra A-B. Når du gør det, skal du gøre det 100 procent.

Vedholdenhed og naivitet 

- til at fortsætte, når det går galt. Du skal tro på, verden er god, og du selv har en sindssyg værdi. Iværksætteri kræver en meget kraftig selvtillid og en hvis naivitet.