Brancheorganisationer i opråb om hjælpepakker: »Virksomhederne er utroligt hungrende efter, at der snart kommer noget udbetaling«

Der hænger en sort sky over flere erhvervsdrivende, som lige nu kæmper med konsekvenserne af coronakrisen. Forretninger er lukkede, og flere medarbejdere er sendt hjem.

Derfor har flere virksomheder også rakt hånden ud til staten og sendt ansøgning afsted i håb om at kunne modtage de hjælpepakker, som er sat i søen af regeringen og Folketinget. Men flere virksomheder, som Berlingske har været i kontakt med, har endnu ikke modtaget pengene, som skal udbetales gennem Erhvervsstyrelsen.

Det får en række brancheorganisationer til at råbe op i håb om, at virksomhederne snart kan modtage pengene.

Connie Mikkelsen, der er formand for Fagorganisationen for Selvstændige Frisører og Kosmetikere, nikker genkendende til situationen. Ingen af hendes medlemmer har endnu modtaget lønkompensation.

»Der er ingen, der har modtaget noget som helst endnu, og der er ingen, der har fået at vide, hvornår pengene kommer,« siger hun.

Det er især de lidt større virksomheder i branchen, der kæmper, idet de har de største omkostninger, fortæller Connie Mikkelsen.

»Det er klart, at det gør ondt. Der er kæmpe kaos, og det begynder at nappe lidt. Nu skal frisørerne snart betale den næste lønperiode, og der er de altså pressede. Mere end pressede,« siger hun.

Connie Mikkelsens bøn er, at udbetalingen snart kommer, så frisørerne kan komme bedre igennem krisen.

»Jeg ønsker af hele mit hjerte, at vi snart får noget ud fra de hjælpepakker, for det kan forhåbentligt give lidt mere ro på,« siger hun.

Håber på forlængede hjælpepakker

Også i erhvervsorganisationen, SMV Danmark, som består af små og mellemstore virksomheder, ser man stadig langt efter udbetalingen af lønkompensationen. De modtager dagligt henvendelser fra medlemmer, som spørger, hvornår de kan forvente, at pengene kommer. Det fortæller Jakob Brandt, vicedirektør i SMV Danmark.

»Virksomhederne er utroligt hungrende efter, at der snart kommer noget udbetaling. Lige nu, hvor der slet ikke er indkomst, men udgifterne stadig er der, er mange rigtigt pressede. Og mange var allerede pressede ved månedsskiftet, hvor de skulle betale løn og husleje,« siger han.

Derfor er mange virksomheder i stedet gået i banken, hvor de kan låne pengene til at fortsætte med at holde virksomhederne kørende. Jakob Brandt oplyser dog, at flere virksomheder har haft svært ved at få lån fra bankerne, da de ikke bliver set som »sunde forretninger«.

Det er derfor afgørende, at hjælpepakkerne fortsætter forbi 9. juni, hvor de er sat til at udløbe, mener Jakob Brandt. Selv hvis virksomheder, som frisører får lov at åbne igen, tror han, at kunderne i første omgang vil holde sig væk i frygt for deres sundhed. Og derfor vil de heller ikke have hjælpepakker at falde tilbage på.

»I grove træk så er det sådan, at jo mindre virksomhederne er, jo mere nervøse er de. De helt små virksomheder har sjældent en egenkapital stående til at kunne klare to-tre måneders drift uden nogle former for indkomst. Det billede, jeg frygter mest ved genåbning, er derfor, at det kommer til at tage lang tid,« siger Jakob Brandt.

Gør alt, hvad man kan

I Horesta, som er brancheorganisationen for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, kan man også fortælle, at medlemmerne ser langt efter udbetalingen. Katia K. Østergaard, der er administrerende direktør i Horesta, oplyser, at situationen i turistbranchen er meget alvorlig lige nu.

»Vi har ikke set en krone endnu, så vi går alle sammen og venter på det. Situation ser rigtig alvorlig ud derude lige nu. Man skal forstå, at der ikke er nogle som helst indtægter i vores erhverv lige nu. Samtidig har man alle omkostninger og har foretaget lønudbetalinger. Så man er helt utrolig presset. Det er fuldstændig afgørende, at pengene kommer ud nu,« siger hun.

Katia K. Østergaard fortæller, at flere virksomheder derfor også har sat søgelyset mod andre finansieringsmuligheder som banker, realkreditinstitutter og forhandlinger med udlejere om nedsatte huslejer.

»De gør alt, hvad de kan for at få finansiering og likviditet,« siger hun.

I begyndelsen var meldingen fra myndighedernes side, at nedlukningen skulle vare til efter påske. Ifølge Katia K. Østergaard er der nu behov for, at hjælpepakkerne kan blive forlænget efter, at nedlukningen nu varer længere end først antaget.

»Der er helt klart brug for, at der bliver kigget på de hjælpepakker, som ligger nu. Både på lønkompensation og omkostningskompensation,« siger hun.

Hos Dansk Erhverv, oplyser man i en SMS, at man endnu ikke har et overblik over situationen, men at flere har modtaget penge fra hjælpepakkerne. Men andre kæmper selvfølgelig hårdt, står der i SMSen.