Branche splittet i speget spil om flekslån

Nyhedsanalyse af businessjournalist Povl Dengsøe Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spillet om fremtiden for danskernes foretrukne boliglån gennem de seneste årtier, de etårige flekslån, bliver mere og mere speget og præget af særinteresser.

Rundt om bordet sidder de fire store realkreditinstitutter samt det toneangivende ratingbureau for realkredit, Standard & Poor’s, og de danske politikere med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i spidsen.

Overordnet går spillet ud på at bevare en god rating til dansk realkredit, så danskerne kan få finansieret boliger til lav rente. Men det seneste udspil fra Nykredit og BRFkredit, som via Børsen slår alarm og vurderer, at tiltag for at tilfredsstille ratingbureauerne er slået fejl, viser, at der er store forskelle på selskabernes positioner. Fra det næststørste realkreditselskab, RD, lyder nemlig den stik modsatte melding fra adm. direktør Carsten Nøddebo. Han ser ingen problemer i forhold til Standard & Poor’s.

Men RD har selv flyttet tusinder af kunder væk fra de etårige flekslån ved at lade prisen stige massivt samtidig med, at RD lancerede et billigere alternativ med en tilsvarende lav rente og en treårig obligation, som gør ratingbureauerne mere trygge.

Sideløbende har Nykredit forsøgt at overbevise kunderne om, at de skulle have realkreditlån i to lag, så de mest risikable lån kun dækkede op til 60 procent af boligens værdi. Det sænkede også koncernens risiko og kapitalkrav og skulle berolige ratingfolkene. Men kunderne har formentlig ikke været begejstrede, og Nykredit har nu genindført de traditionelle lån i et lag.

Samtidig står Nykredit med det specielle problem, at koncernen tilbyder markedets formentlig billigste etårige flekslån. Det giver med stor sandsynlighed kunder i butikken. Men flere F1-lån trækker i den forkerte retning i forhold til rating, og det vil være svært at følge RDs eksempel og sætte prisen op for at presse kunderne over i længere flekslån eller faste renter. Nykreditkoncernen står nemlig midt i en hård skilsmisse og bodeling fra Jyske Bank, som i den forbindelse har udbudt sin egen konkurrent til F1-lån.

Lige nu slås de to koncerner om de kunder, de hidtil har været fælles om, og en prisstigning i Nykredit risikerer at sende en strøm af kunder lige i armene på Jyske Bank.

Desuden har Nykredit endnu ikke lanceret et alternativ til F1-lån, som ratingbureauerne er trygge ved, og størrelsen på de årlige refinansieringer af koncernens flekslån er ikke faldet markant. Derfor ville yderligere stramninger fra lovgivernes side måske være velkomne.

Derimod har BRFkredit netop søsat en ny treårig obligationstype, der opfører sig som etårige flekslån. Der skal stadig afholdes årlige refinansieringsauktioner over lånene, og kun hvis de ikke kan gennemføres, løber lånet videre til den samme rente i op til tre år. Dermed undgår lånet at blive omfattet af den lov om tvungen forlængelse af etårige flekslån ved fejlslagne auktioner, som trådte i kraft tidligere i år. Investorerne modtog da også de nye lån som etårige flekslån ved deres lancering.

Standard & Poor’s har endnu ikke vurderet BRFs nye lånetype, og Henrik Sass Larsen vil ikke kommentere, om lånet smutter gennem et hul i det sikkerhedsnet, som politikerne har spændt ud til ære for ratingfolkene. Men et højt råb om, at et af danskernes foretrukne boliglån fortsat er i fare, vil nok gøre ham mere tilbøjelig til at se gennem fingre med det, hvis det er tilfældet.