BP på iskold oliejagt i Rusland

Med Vladimir Putins hjælp har BP i samarbejde med russiske Rosneft fået adgang til felter i Arktis. De kan rumme lige så meget olie og gas som Nordsøen.

Miljøorganisationen Greenpeace har gjort det til en mærkesag at holde øje med i ishavene i Arktis, der omfatter Grønland, Rusland, Norge, USA og Canada – og advarer ligesom en dansk ekspert mod farerne for ødelæggende olieudslip under isen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BPs nye administrerende direktør, Bob Dudley, har bidt sig fast som en bulldog. Trods en sønderlemmende kritik af det britiske olieselskab efter olieeksplosionen i Den Mexicanske Golf sidste år nægter topchefen at lade sig kue.

Selskabet spiller igen med musklerne. Det er slut med at holde lav profil.

Tidligere på måneden kørte russisktalende Bob Dudley ad den tisporede boulevard, der forbinder Moskva med premierminister Vladimir Putins hjem, hvor de to underskrev en opsigtsvækkende aftale, der giver BP adgang til store arktiske gas- og oliefelter i Karahavet ud for kysten af det nordvestlige Sibirien.

Mens BPs fremtid i USA fortsat er usikker, viser aftalen, at katastrofen ikke afskrækker russerne fra at gøre megaforretninger med BP. Det britiske olieselskab og Ruslands største olieproducent, statsejede Rosneft, vil som de første invadere det miljømæssigt sårbare farvand, der gemmer på potentielt store rigdomme.

Det er første joint venture mellem et statsligt og et privat olieselskab om at udforske et område, der kan rumme lige så meget gas og olie som Nordsøen.

Som led i aftalen vil BP investere milliarder af kroner i efterforskning og udviklingen af først oliefelter og senere store gasfelter i Karahavet. Russiske eksperter skønner, at der ligger gas og olie, svarende til 100 milliarder tønder olie i farvandet, der er dækket af is syv til otte måneder om året. Med aftalen erstatter BP næsten alle de olie- og gasreserver, BP solgte ud af for at få penge til oprydningen efter katastrofen i Den Mexicanske Golf.

BP frosset ud af Grønland

I Vesten har BP et blakket ry efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf. BP blev i sensommeren 2010 frosset ud af grønlænderne og trak sig uden varsel fra budrunden om en grønlandsk koncession til efterforskning af olie og gas i Baffin Bugten mellem Grønland og Canada.

Aftalen mellem BPs russisktalende topchef Bob Dudley og Rosneft indebærer efterforskning i Rosnefts tre licensblokke i et 125.000 kvadratkilometer stort område - tre gange Danmarks størrelse. Det er et af de sidste og største tilbageværende uudforskede områder i verden inden for olie og gas.

Vladimir Putin, der har givet BP adgangsbillet til det sårbare havområde, bruger et russisk ordsprog til at forklare hvorfor:

»Den mand, der er blevet slået, er lige så meget værd som to, der ikke er blevet slået,« sagde Putin ved aftalens underskrivelse.

Kostbart eventyr

Det nye konsortium planlægger at bruge mellem otte og 11 milliarder kr., øremærket til seismiske undersøgelser og prøveboringer. BPs mål er at begynde første prøveboring i Karahavet i 2015.

For BP er de potentielle gevinster enorme, men langt ude i horisonten. BP håber at kunne begynde kommerciel produktion i starten af 2020erne, og at der vil være olie og gas til produktion i de efterfølgende 20 til 30 år.