BP forsøger igen at stoppe olieudslip

Det britiske olieselskab vil inden for de kommende dage gøre et nyt forsøg på helt at bremse udslippet i Den Mexicanske Bugt ved at sætte en større tragt ned over lækken.

Mens myndighederne forsøger at rydde op i oliesølet på bl.a. Alabamas, vil BP endnu en gang forsøge at sætte prop i den løbske brønd. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAN ANDERSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

New Orleans: Energigiganten BP vil forsøge at sætte en bedre tragt over den lækkende oliekilde i Den Mexicanske Bugt for at stoppe det ødelæggende olieudslip.

Admiral Thad Allen, der har ansvaret for den amerikanske regerings overvågning af olieudslippet, sagde sent fredag, at han har godkendt BP's plan.

Læs også: BPs oliebøde nærmer sig 200 mia.

Operationen kræver imidlertid, at det allerede eksisterende forsøg på at bremse strømmen af olie må suspenderes. Det betyder, at de 15.000 tønder olie, der hver dag er blevet opsamlet af den eksisterende tragt, vil strømme ud i havet, indtil den nye tragt er på plads.

Overgangen til det nye system kan begynde inden for de kommende dage. Det ventes, at det vil tage 10 dage at få den nye tragt på plads over lækken.

Hvis operationen lykkes, vil den nye tragt kunne opfange al den olie, der slipper ud af oliekilden, så olien kan blive kanaliseret over i tankskibe.

Det vil i givet fald betyde, at olieudslippet, der truer de skrøbelige kyster, vil blive stoppet.

Læs også: Her jokkede BPs topchef i spinaten

Den planlagte operation er kun det seneste forsøg på at stoppe lækken, der blev udløst af eksplosionen på olieboreplatformen Deepwater Horizon den 20. april.

BP håber, at olieudslippet vil være helt stoppet den 13. august.