Boykot i gang: Slut med amerikansk spiritus på hylderne

Amerikanske virksomheder mærker allerede meget direkte effekten af, at Donald Trump i weekenden lagde straftold på canadiske varer. Og det kan blive meget værre, lyder advarslen.

Canadierne er begyndt at boykotte amerikanske varer, efter at USAs præsident, Donald Trump, i weekenden indførte straftold på 25 procent på varer fra Canada, og nu begynder også butikker at fjerne amerikanske varer fra hylderne i protest.

»Buy Canadian instead« (Køb canadisk i stedet) står der på skilte, som flere butikker har sat op.