Bornholm har behov for transportstøtte

Eksportvirksomheder med ofte kostbare specialprodukter kan måske godt klare de ekstra transportudgifter fra Bornholm til fastlandet. Men det er svært at få plads til virksomheder med produkter uden større værdiskabelse så som slagterier.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Turismen har det ikke let på Bornholm. Der er færre overnattende gæster på øen i forhold til for bare få år siden, og det fiskeri, som øen tidligere var meget kendt for, er nu næsten helt forsvundet. Senest har Danpo stoppet produktionen af Bornholmer-hanen, mens Danish Crown-slagteriet tæller på knapper, om de skal lukke slagteriet på øen.

Et samfund på 40.000 personer på en ø langt fra resten af Danmark har det svært i dag. På solskinsøen i Østersøen er resultatet 1.500 arbejdsløse, hvoraf de fleste er ufaglærte.

»Gør det, som I er bedst til, har politikere ofte sagt til os bornholmere – men det er for letkøbt. De taler som om, Bornholm ikke er et helt samfund. I alle slags samfund findes virksomheder som f.eks. Danish Crown, men de har det svært herovre. Markederne, som disse virksomheder er på, er meget konkurrenceintensive. Her tæller den sidste øre. Værdiskabelsen er ikke stor nok, hvilket kan være en trussel i forhold til stigende omkostninger. Men disse virksomheder er typisk medarbejderintensive og dermed meget vigtige for et samfund som vores. Hvis der ikke er plads til dem, knækker vi alle over på et tidspunkt,« siger adm. direktør Peter Vesløv, Beck Pack Systems A/S i Rønne – formand for Business Center Bornholm (BCB).

64.000 kr. dyrere per medarbejder

Firmaet Beck Pack Systems A/S i Rønne eksporterer selv over 99 pct. af produktionen af Beck-Liner – en specielt udviklet emballage til fiskeindustrien. Virksomheden har også en afdeling i USA, og Beck Pack Systems kan ligesom en række andre specialfirmaer på øen godt klare sig. Enhedsprisen i forhold til fragt kan ikke vælte omkostningerne.

»En af de større produktionsvirksom­heder på Bornholm – Hasle Refractories – har beregnet, at de kunne spare 64.000 kroner pr. medarbejder, hvis firmaet lå i Køge i stedet for Rønne. Derfor skal de være bedre end deres konkurrenter. Lå de i Køge, kunne de reinvestere to mio. kroner om året i forbedret drift og til at få bedre produkter,« siger Peter Vesløv.

»Det handler om at konkurrere på lige fod – at have samme spilleregler. Bornholm er afhængig af erhvervsudvikling. Med et ekstra tilskud til transport kan man skabe gode forudsætninger for at vende udviklingen. Det må være den bedste løsning for alle, da alternativet jo ultimativt er, at det ellers bliver meget dyrere for landet i øget »understøttelse«,« siger Peter Vesløv.

Han peger på, at hvis staten støtter med ekstra 100 mio. kr., vil det give en dynamisk effekt på mere end det femdobbelte. Det viser en analyse, som kommunen har fået foretaget.

Transportministre har sagt, at de ikke har råd til at øge tilskuddet – men det er en sag for finansministeren snarere end transport­ministeren.

Støtte vil være givet godt ud

Med de samme betingelser for transport som i resten af landet ville Bornholms erhvervsliv have samme forudsætninger for at konkurrere. Det vil give forbedret indtjening, større investeringer, nye job, højere skatteindtægter mv. Med de dynamiske effekter vil investeringen på længere sigt betale sig for hele Danmark, lyder vurderingen fra Peter Vesløv.

»Men det hele er op til regeringen og den politiske vilje. Det handler om at skabe de rammebetingelser for vækst, som er uden for vores indblanding,« siger Peter Vesløv.

Det handler om trafikal tilgængelighed, frekvens og omkostning. Det handler bl.a. om færgeforlig, hvor man landspolitisk sætter rammerne til bl.a. tilskud. Seneste færgeforlig blev indgået i 2011, og det næste kommer i 2017. Det handler om attraktive pendlerordninger, der kan medvirke til at nedbryde den psykiske barriere i opfattelsen af, at Bornholm ligger langt væk.

Lige som i mange andre »udkantsområder« betyder den demografiske udvikling, at Bornholm kommer til at opleve en udfordring i forhold til at skaffe den fornødne arbejdskraft.

Jagt på de rette kompetencer intensiveret

»Vi er ved at skabe en negativ arbejdsløshed – teoretisk set, hvor der er flere job i udbud, end der efterspørges. Sådan er det allerede nu for f.eks. sosu-assistenter. Opgaven er, at der er et forkert mix mellem de udbudte stillinger og de lediges kompetencer. Det vil sætte et stort pres på arbejdsmarkedet på Bornholm, hvor »jagten« på de rette kompetencer bliver intensiveret. Jovist er der udfordringer – alvorlige kortsigtede og langsigtede udfordringer. Men vi griber også mulighederne,« siger Peter Vesløv.

Han mener, at Bornholm ville være perfekt til forskning – som en slags test-ø for Danmark. Eksempelvis i forbindelse med energiudvikling.

»Hvis man vil investere i en ny vindmølle – hvordan vil det være i forhold til andre energiinvesteringer, der kan foretages. Normalt ved man ikke, hvad det betyder, men det kan beregnes her – for vi kan samle hele forskningen i et kredsløb. Og da Bornholm svarer til en pct. af befolkningen, er det nemt at beregne hele landet. Det er beregninger, der kan benyttes alle vegne,« siger Peter Vesløv.

»Vi ønsker ikke på nogen måde at fremstå som en tilskuds-ø. Vi har som samfund rigtig meget godt at byde ind med, og vi har gode visioner og vist gode handlinger for Bornholm. Men vi har brug for hjælp, når det kommer til at skabe de rette samfundsrammer – det er en statslig forpligtelse, som man bør og skal tage på sig.«