Boris Johnson-reglen: Erhvervslivet kan lære én ting af hans store valgsejr

Hvad kan erhvervslivet lære af det britiske jordskredsvalg og den uendelige Brexit-ballade? Temmelig meget. Berlingskes erhvervsredaktør giver tre bud.

Boris Johnson gik ud med et klart budskab. Det gav ham en meget sikker valgsejr. Foto: Ben Stansall/Reuters/Ritzau Scanpix POOL

Væk er tvivl og tøven. Jordskredssejren til premierminister Boris Johnson ligner til forveksling en anden folkeafstemning om Brexit. Briterne er trætte af Brexit. Hele Europa og verden er ved at være trætte af Brexit. Desværre kommer vi til at trækkes med Brexit lidt endnu, fordi det er fuldstændig uafklaret, hvordan EU og Storbritannien skal leve sammen hver for sig efter 46 års ægteskab.

Vi skal alle nok nå at blive trætte af endnu nogle måneders tovtrækkeri om Brexit, før der lander en skilsmasseaftale. Derfor til en start tre bud på, hvad erhvervslivet kan lære af valgkampen og den endeløse snak om Brexit.