Boozt.com åbner kosmetikbutik og bryder Matas' monopol

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sigrid Nygaard

Den børsnoterede webshop Boozt.com har åbnet kosmetikbutik i Roskilde. Butikken har vakt international opsigt - og den har brudt Matas' monopol, mener ekspert.

Det skriver Børsen.

Butikken har fået international opmærksomhed fra folk, der går op i detailhandel og indretning. Og Bootz.com er med på det britiske konsulenthus Insider Trends' liste over de 50 mest inspirerende detailbutikker i verden lige nu.

Hos Retail Institute Scandinavia siger detailekspert Dorte Wimmer, at det nye tiltag giver Matas-kæden endnu en konkurrent:

»Du har Normal, der presser på prisen, og så har du Bootz.com, der spiller på at give kunderne oplevelser. Dertil kommer abonnementsløsninger, som også vil tage fart. Man må i hvert fald sige, at monopolet er brudt hos Matas,« siger hun til avisen.