Boom i antallet af sager om konkurskarantæne

Alene det seneste år har der været flere end 500 sager om konkurskarantæne ved domstolene, hvor folk risikerer at blive frakendt retten til at drive og lede virksomhed. Karantæneramte personer opføres i et register, men det er lukket for offentligheden. Plesner-kurator Pernille Bigaard kritiserer hemmelighedskræmmeriet.

OW Bunkers tidligere hovedkontor i Nørresundby ved Aalborg. Foto: Henning Bagger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det er ikke kun i konkursboet efter børs­giganten OW Bunker, at konkursadvokaterne beskæftiger sig med, om en ledelse skal have konkurskarantæne. Antallet af retssager om konkurskarantæne er steget eksplosivt i Danmark, siden de nye regler om, at personer kan frakendes retten til at drive og lede virksomhed, trådte i kraft i begyndelsen af 2014. Alene det seneste år var der flere end 500 sager i Sø- og Handelsretten i København om karantæne, og det er langt mere end forventet, skriver Økonomisk Ugebrev.

»Vi har det seneste år haft over 500 sager om konkurskarantæne, så vi har haft travlt med den type sager. Vi har fået tilført flere ressourcer for at kunne klare de mange sager,« siger præsidenten for Sø- og Handelsretten Henrik Rothe til ugebrevet, som har gennemgået rettens oversigter over idømte konkurskarantæner og når frem til, at der stort set har været domfældelser hver dag .

Den hektiske aktivitet i Sø- og Handelsretten skyldes, at kuratorer i konkursboer indberetter sager til skifteretten med anbefaling om konkurskarantæne, hvis der er klare tegn på uregelmæssigheder, eksempelvis i form af overtrædelser af årsregnskabsloven, selskabsloven eller bogføringsloven.

En typisk sag drejer sig om regnskabs­materiale eller aktiver, der er bortkommet op til eller efter konkursen. Økonomisk Ugebrev citerer fra en konkret sag, hvor Ples­ner-partner Pernille Bigaard var kurator og havde krævet konkurskarantæne.

Af dommen fremgår det, at »der som anført af kurator er sket overtrædelse af bogføringslovens regler, at selskabets midler er brugt til formål uvedkommende for selskabet, og at selskabet har undladt korrekte indberetninger og afregning til Skat vedrørende såvel skat som moms«.

Af en anden dom om konkurskarantæne fremgår det, at »selskabet havde været involveret i kædesvig og udbetalinger af sorte lønninger, at betalinger, som skulle være tilgået selskabet, var gået til tredjemand, at direktørens pligter til bogføring, opbevaring af regnskabsmateriale m.m. er tilsidesat, og at kreditorerne, herunder Skat, derved havde lidt ikke ubetydelige tab«.

Personer, som idømmes konkurskarantæne, bliver opført i et register hos Erhvervsstyrelsen. Registeret er ikke åbent for offentligheden, og Plesner-kurator Pernille Bigaard er ifølge Økonomisk Ugebrev kritisk over for hemmelighedskræmmeriet:

»Det er mig en gåde, at det er lukket. Hvis en restaurant får en sur smiley, kan man se det i restaurantens vindue. Og det går hårdt ud over dem. Hvis et medie eller en advokat får en påtale i Pressenævnet eller Advokatnævnet, bliver det offentliggjort med navn på. Hvorfor skal man beskytte folk, der smider deres regnskaber væk eller det, der er værre? Fremtidige kreditorer kan ikke blive advaret, som det er i dag,« siger hun til ugebrevet.