Bonnerups pisk

Når gamle dygtige mennesker tager bladet fra munden, er det guld værd. Men tinglysningsmiseren bekræfter, at der ikke lyttes nok.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Han er totalt drevet af sund fornuft.« Sådan lød ordene fra en garvet IT-kvinde, da Erik Bonnerup i sidste uge blev tildelt IT-prisen i den gamle børsbygning i København. Forinden havde manden givet både politikere, embedsmænd og IT-branche tørt på - som altid via sin venligt insisterende bortskrælning af de usagligheder, der skygger for fakta.

Nulvækst og bedre service

»Vi hører for eksempel ofte fra politisk side, at nulvækst (i budgetterne, red.) er lig serviceforringelser. Det er jo ikke sandt. God brug af teknologi giver både mulighed for besparelser og bedre service, og hvis nogen tvivler, så kan de se på netbankerne,« sagde Erik Bonnerup fra talerstolen i sidste uge, da han præsenterede højhastighedskomiteens rapport for de 200 deltagere i organisationen IT Branchens årsmøde.

Tinglysningsmareridtet

Siden? Lad os tage et kig på den digitale tinglysning. Intentionen var at starte i det små, først med »bilbogen«, og senere ejendomstinglysningen, som blot skulle starte i en enkelt retskreds. Men forsinkelserne blev så lange og så pinlige for Justitsministeriet, at man tog hovedet under armen, krydsede fingre, satte alle kræfter ind på ejendomstinglysningen og gjorde implementeringen til Big Bang.