Bombardier erkender typefejl på filter

Bombardier udskifter og laver nyt filter til alle Dash 8 Q400-fly, fordi et bristet filter var medvirkende årsag til det tredje SAS-havari. Flyveforbud ophævet.

Bombardier erkender ifølge Statens Luftfartsvæsen (SLV), at man før har haft problemer med et bristet filter af den type, der var medvirkende til det tredje havari på kort tid med et SAS-fly af typen Dash 8 Q400. Den canadiske flyproducent er nu gået i gang med at få udskiftet filteret med et nyt og bedre filter på samtlige Q400-fly.

- De har erkendt, at der et problem med det filter, som er kollapset og fik o-ringen til at komme ud i systemet. Det er ved tidligere lejligheder kollapset. Derfor har Bombardier meddelt, at de vil producere et nyt og stærkere filter, der kan holde til det pres, som er inde i hydrauliksystemet, siger kommunikationschefen fra Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker, til Ritzau.

Skylden for havariet i Kastrup den 27. oktober kan endnu ikke placeres, fordi der er har været problemer med fejlbehandlingen fra SAS' side. Men produktionen af det nye filter er en årsagerne til, at de skandinaviske luftfartsmyndigheder (STK) nu omsider dropper flyveforbuddet for Dash 8 Q400.

/ritzau/