Børsnoteringer med blå briller

Jeg er netop blevet berøvet endnu en illusion om fair aktiehandel. Det er ikke kun til fine konferencer og pompøse societyfester, at kändisser er i så høj kurs, at der er penge med i spillet.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
»De kontaktede mig med et tilbud om, at jeg kunne få en stor post aktier til en tredjedel af prisen, bare jeg ville være med. De var jo hunderædde for, at noteringen på First North røg på gulvet.«

Wham bang, thank you, mam. Endnu en af mine naive forestillinger om aktier, børser og folk på bonede gulve fik sig et skud på boven forleden, hvor jeg talte med en gammel bekendt.

»Det er jo ikke første gang, jeg har fået et sådant tilbud. Folk kimer jo rundt for at få et kendt navn på plakaten,« fortsatte han.

Her troede jeg, at når der op til en børsnotering blev pralet med, at en kendt og respekteret person havde forhåndstegnet sig for et vist antal aktier, så var der nok noget ved aktien. Ikke blot en mulighed for en hurtig raid, hvor aktier til spotpriser efterfølgende sælges til den pris, som almindelige idioter gav ved børsnoteringen.

Uschh. Næh, kändisserne håber vel især på, at de almindelige aktiehandlende tilmed har overgået hinanden i lalleglad amatørisme. First North har jo budt på adskillige eksempler på, at aktiekursen mere end fordobles i den første periode, uden nogen som helst saglig grund.

Dovne journalister
Jeg har ingen grund til at tvivle på, hvad min gamle bekendte sagde, men nysgerrigheden over for fænomenet fik mig til at ringe rundt.

»Det er en helt normal praksis,« sagde en gammel kilde, der har fingeren både på pulsen og »Enter«-knappen, når det gælder aktiehandel.

»Man går efter folk med »star quality«. Folk med en stor berøringsflade. Folk, som kan være en hjælp kommunikationsmæssigt,« fortsatte han og gav så et svirp med den nihalede:

»I journalister er jo så dovne, at I helst vil ringe til de samme.«

Ifølge ham har Damgaard-brødrene (milliardærer på salget af Navision til Microsoft) især været på top-10 listen over, hvem man gerne vil prale med.

»Finn Helmer (stod i spidsen for NKTs Giga, der blev solgt for milliarder til Intel, red.) er en anden. Han har automatadgang til pressen. Han opfattes altid positivt. Ingen har et ondt ord at sige om manden,« lyder det i røret.

Jeg erindrer selv et andet navn i prospektsammenhæng, Peter Forchhammer. Finansmanden, som Berlingske forleden kunne citere således:

»Når man er milliardær, synes alle journalister, at man har gjort det godt, og så bliver du bare kaldt milliardær i stedet for omstridt. Så er alle de gamle synder glemt, og du får en ny status!«

Forchhammer, som giver mange iværksættere gode chancer, så vi blandt andet som »poster guy« ved noteringen af it-selskabet Cbrain og Deadline Games.

Friends & Family
Efterhånden, som jeg får ringet rundt, finder jeg ud af, at der er noget, som hedder »Friends & Family-prospektet«, som ligger tidsmæssigt før det rigtige prospekt.

Ingen kan vel have ondt af, at familien, der ofte har måttet betale en høj pris, når en iværksætter starter virksomheder, også får sin del af kagen. Men salget til Friends? »Købet« af en kändis?

Selvfølgelig er det i orden. Alle spiller jo på at få kändisser med. Om det er som hovedtaler på en konference, til premiere på et teaterstykke, til societybrylluppet eller noget helt fjerde.

Men er det ikke lusket, at man i forbindelse med aktiehandel undlader at oplyse, hvor stor en rabat kändissen får? Den kendte sætter jo navn på spil (om end folks hukommelse er velsignet kort), så en vis rabat vil ingen vel have ondt af.

I foråret så vi i øvrigt en helt anden type aktiehandel uden åbenhed – i fodboldens verden. Da »Onkel Kurt« – Kurt Andersen- i maj solgte sin kæmpe aktiepost i AGF til Investorgruppen Århus Elite uden om fondsbørsen, var kursen ifølge Jyllands-Posten 4,23. Almindelige aktiehandlende skulle den dag give 17,5 – altså fire gange mere.

De involverede i handlen blev efterfølgende presset af fondsbørsen til at spytte ud med kursen. Det må have været en bitter pille at sluge for dem, der havde handlet de mellemliggende to dage.

Med den nye viden om aktiehandel med blå briller tog jeg et lige et kig på den seneste børsnotering inden for internet og anden IT. Den handlede om firmaet adServing International. Et ret så ukendt firma, der udlejer software til elektronisk håndtering af virksomheders annoncer.

Målet var First North. Udbuddet skete i juni til kurs 19. Karsten Ree, berømt for succesen med den Blå Avis, var trofæet, og noteringen lykkedes med hiv og sving.

Siden der blev åbnet for handel, er kursen imidlertid faldet omkring 30 procent. Har Ree tegnet sig under »Friends & Family«-perioden, må man håbe, at rabatten var stor nok.

PS: Olicom har med usvigelig træfsikkerhed tabt resten af egenkapitalen og vil udstede nye aktier for at få kapital i hus. Hvem kan have interesse i at købe sådanne? Giv dit bud på it-bizzen.blogspot.com