Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den efterhånden 80-årige Formel 1-boss, Bernie Ecclestone, blev forleden overfaldet i London og fik stjålet sit dyre armbåndsur af mærket Hublot.
Manden er i øvrigt kendt for en gang at have sagt, at ”kvinder børe være klædt i hvidt ligesom andre husholdnings-maskiner”, men det var trods alt næppe derfor, han fik klø...
Læs også: Teenager storsælger køkkener
Ikke desto mindre optrådte hans blå-tævede og forvredne ansigt kort efter hændelsen i en printreklame for de schweiziske Hublot-ure i blandt andet Financial Times og International Herald Tribune.
Ifølge BBC var det Ecclestones egen ide. Han sendte billedet af sig selv til virksomheden med en note, hvor der stod: ”See what people will do for a Hublot.”
- Han opfordrede os til at bruge billedet i en annonce, fordi han ville vise, at han ikke var bange, og som en protest mod den vold, vi alle er angst for i dag, siger Hublot-chef Jean-Claude Biver til BBC. En talsmand for selskabet tilføjer, at man også satte pris på mandens humoristiske sans.
Imidlertid har ikke alle haft lige nemt ved at se ”det morsomme” i annoncen.
Læs også: Her er årets bedste reklamefilm
En repræsentant for organisationen Victim Support siger til BBC, at der jo er forskel på, hvordan mennesker reagerer på vold.
- Det ser ud som om, Bernie Ecclestone kan tage let på episoden og komme videre med sit liv, men for mange voldsofre kan en tilsvarende oplevelse være ødelæggende og gøre dem skrækslagne for at gå uden for en dør. Hublot er et luksus-mærke, som på denne måde kommer til at se ud som om, man tager let på voldskriminalitet for at sælge et produkt, så annoncen kan godt opfattes som ufølsom over for voldsofre, der ikke er i samme position som Bernie.