Boeing lander rekord-ordre

Amerikanske Boeing har i dag underskrevet en ordre på 230 fly, som indbringer flyproducenten et astronomisk beløb.

Indonisiske Lion Air kan godt begynde at erhverve sig mere hangarplads, når de 230 netop bestilte Boeing-fly begynder at ankomme. Her er det en Boeing 777. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delta Air Lines
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amerikanske Boeing har í dag underskrevet en kontrakt med indonesiske Lion Air, der forpligter den amerikanske flyproducent til at levere 230 fly, skriver Reuters. 

Det er ikke en helt billig affære for Lion Air at udvide sin flåde med så stort et antal fly. Indoneserne må hive 126 milliarder kroner op af pengetanken for at finansiere købet.

Det gør handlen til den største i Boeings historie.



Men ingen Boeing-ordre uden gnidninger med franske Airbus. Således blev rekordordren hevet i land under Barack Obamas asiatiske rundtur tilbage i november, og Airbus har anklaget USA for at bruge politisk pres til at sikre sig aftalen. Anklagerne har dog hverken gjort fra eller til, og i dag har Boeing altså underskrevet ordren.

Rekordernes tid

Der er fart på luftfartsindustrien for tiden. Snart går det ene selskab konkurs, og snart bestiller et andet selskab en flåde af fly til et nyt rekordbeløb.

For knap én måned siden slog Norwegian europæisk rekord for flyordrer med en aftale på godt 125 milliarder danske kroner. Aftalen blev delt mellem Airbus og Boeing og er derfor et stykke fra den rekord, som Boeing har slået i dag.

Den tidige rekord blev sat tilbage i november 2011, da Emirates købte Boeing-fly for godt 100 milliarder kroner.