Bøfhus-konflikt er gået i hårdknude: »Vi vil ikke forhandle gennem en avis«

Selvom der var udsigter til, at konflikten mellem Jensens Bøfhus og 3F blev løst, viser en ny korrespondance mellem parterne nu, at det ikke er tilfældet. Imens står bøfhus-ansatte fortsat uden løn.

Direktøren for Jensens Bøfhus har fået et nyt forslag fra 3F, som han afviser blankt. Linda Kastrup

For fem dage siden var der udsigt til, at 3F og Jensens Bøfhus åbnede op for en løsning på, at over hundrede medarbejdere siden jul har stået uden løn. Situationen er siden vendt på en tallerken.

Det fremgår af en e-mailkorrespondance mellem Jensens Bøfhus og 3F fra denne uge, som Berlingske har fået indsigt i.