Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En vildledende TV-reklame koster nu Danmarks næststørste kabel-TV-selskab Stofa en bøde på 100.000 kroner.
Forbrugerombudsmand Henrik Øe anmeldte sidste år Stofa til politiet for at have overtrådt markedsføringsloven. Stofa reklamerede på TV i foråret 2011 med et telefonabonnement til en fast månedlig pris, hvor man altså kunne talt alt, hvad man orkede, uden at skulle betale mere.
Umuligt at nå at læse
Men alt det med småt var rigtigt meget - så meget, at det var umuligt at nå at læse det i de ni sekunder, mens det stod på skærmen nederst i TV-reklamen.
Dermed blev forbrugerne vildledt, og det har Stofa nu erkendt.
»Jeg er tilfreds med, at Stofa har valgt at betale bøden. Mange TV-reklamer indeholder små tekster, som TV-seeren kun vanskeligt kan nå at se eller læse,« siger Henrik Øe, der lover, at han også fremover vil have fokus på overtrædelser af markedsføringsloven.
Han har gennem de seneste to år delt mange håndfulde bøder ud til både teleselskaber, kabel-TV-selskaber og internetudbydere, der hver har måttet lægge op til flere hundredtusinde kroner i bøde for vildledning.