Bøde for millioner til revisorbranchens brodne kar

Næsten fem millioner kroner kom der i statskassen sidste år, da revisorernes vagthund uddelte i alt 95 bøder. Næsten to ud af tre klagesager resulterede i en bøde, viser friske tal fra Revisornævnet

Der vanker blandt andet bøder til revisorer, der ikke anvender et kvalitetsstyringssystem. Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Offentlighedens tillidsrepræsentant, revisorstanden, har langtfra orden i penalhuset. Branchens egen domstol, Revisornævnet, fortsatte i 2014 med at uddele en regn af bøder. Lige knap fem millioner kroner indkasserede statskassen sidste år hos revisorbranchens brodne kar, hvor i alt 95 revisorer fik bøder. Bøderegnen var dog stilnet lidt af i 2014 i forhold til rekordåret 2013, hvor Revisornævnet uddelte bøder for næsten 5,5 millioner kroner.

Antallet af klager til Revisornævnet og mængden og størrelsen af bøder har taget voldsom fart siden 2012. I 2010 gav nævnet således »kun« bøder for 2,7 millioner kroner – altså en ganske anden størrelsesorden end i de forløbne par år.

Eftervirkninger af finanskrisen

Ifølge Revisornævnets formand landsdommer Henrik Bitsch skyldes det to ting: »Årsagen til stigningen er eftervirkninger af finanskrisen tilbage i 2008. Hvis en revisor ikke laver sit arbejde ordentligt, går der nogle år, inden det viser sig. Derudover har Revisortilsynet indført et obligatorisk kvalitetsstyringssystem, som mange revisorer har været lidt længe om at få implementeret. Men nu er er budskabet ved at synke ind, og det er formentlig årsagen til, at vi ser færre sager nu,« siger han.

Mængden af klager til Revisornævnet eksploderede i 2011 med mere end 120. Tilsammenligning modtog nævnet kun lige knap 60 klager i 2004. Efter finanskrisen udviklede nævnet en regulær sagspukkel og måtte ansætte flere folk. I 2013 modtog nævnet flere end 180 klager. I 2014 var tallet stadig højt, men niveauet er dog faldet. Sidste år fik Revisornævnet således 124 klager og afsluttede 159. Af disse gav næsten to ud af tre, nemlig 95 bøder.

I modsætning til en anden branchedomstol, Advokatnævnet, giver Revisornævnet velvoksne bøder. Revisorer, der ikke holder sig til god revisorskik, risikerer at pådrage sig en bøde på op til 300.000 kroner, mens revisionsfirmaer kan få bøder på helt op til 750.000 kroner. Revisorernes brancheorganisation Danske Revisorer – FSR har klaget over Revisornævnets hårde fremfærd og sammenligner netop med Advokatnævnet, hvor bøderne for førstegangsforseelser typisk er på 10.000-20.000 kroner. Organisationen støttede sig blandt andet til et notat udarbejdet af professor Lars Bo Langsted.

Men Henrik Bitsch mener ikke, at bøderne er for høje: »Jeg mener ikke, at sammenligningen er relevant. Revisor er efter lovens offentlighedens tillidsrepræsentant, mens advokaten handler for klienten. Det er en meget bredere gruppe af regnskabs­læsere, der skal kunne handle i tillid til revisor.«

Revisornævnet har også en mere brutal politik for offentliggørelsen af navne på syndere end Advokatnævnet.

Revisornævnet offentliggør navne på alle revisorer, der får bøde. Revisorens navn står på nævnets hjemmeside i et år og bliver så fjernet. Advokatnævnet offentliggør kun navne på advokater, som har fået en bøde 20.000 kroner og derover.

I år har Revisornævnet foreløbig behandlet 46 klagesager, hvor 37 har ført til sanktioner.

Hen over sommeren har nævnet givet flere granvoksne bøder i 100.000 kroners størrelsen.