Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Designet er enkelt og med hurtigtaster på forsiden af mobilen. Dermed behøver man heller ikke åbne den, når man skal ind i musikmenuer og så fremdeles. Modellen er en slidermodel, hvor tastatur kører ud i bunden, som man kender fra flere andre Samsung-modeller.
Det er danske B&O der har disket op med forstærkeren, en såkaldt Ice Power digital enhed, så lyden burde være helt i orden. Udover musikdelen, har telefonen også RDS-radio. Ligesom de to andre lancerede modeller, i450 og F210, så kan også F330 genkende musik den hører i radioen. Dette svarer til Track-ID som Sony Ericsson også benytter. Musikken kan man så lytte gennem via sit trådløse stereoheadset, da telefonen også understøtter Stereo Bluetooth. Man kan også synkronisere med Windows media Player.
Man har også lagt en blogging-klient ind i F330, og sørger dermed for at brugeren kan komme på sider som You Tube, Windows Live Spaces og det meget populære Flickr.
Alt sammen foregår ved 3G-hastigheder.
Med F330 er der fokus på musik, og kameraet er da også holdt på beskedne to megapixel.
Det er muligt at sætte telefonen i ”Fly-mode”. Her får man 18 timers musikafspilning. Normalt hedder taletiden 3,3 timer, eller 300 timers standby.
Dimensionerne hedder 138 x 48 x 13,5 millimeter. F330 vejer 91 gram.
Her i oktober rammer F330 butikkerne til en vejledende udsalgspris på 2895 kroner.