Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bang & Olufsens tyske konkurrent Loewe balancerer på kanten af konkurs og har i weekenden offentliggjort en søgen efter en strategisk partner i Asien.
Loewe lider dog især under en ensporet strategi, som giver langt større problemer end hos danske B&O, lyder vurderingen fra Jesper Christensen, B&O-analytiker hos Alm. Brand Markets.
Loewes position er markant svagere end B&O's, da tv-markedet er særlig hårdt ramt, mener analytikeren. Det tyske selskab fokuserer nemlig næsten udelukkende på tv-produktionen, mens B&O har flere tangenter at spille på, noterer han.
»B&O er mere diversificeret. Strategien er fokuseret på lyd, og det giver dem et lydben at stå på. B&O har også deres bildel, Automotive, som er noget helt andet end det, Loewe laver. Det giver dem en fordel, da det er tv-markedet, der har det sværest,« siger Jesper Christensen til Ritzau Finans.
Selv om B&O tidligere har outsourcet dele af produktionen til Tjekkiet, mener Jesper Christensen, at det danske selskab fortsat har en stor fordel i form af diversiteten.