Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Loewe producerer luksusfjernsyn og lydanlæg og bliver ofte betegnet som en af danske Bang & Olufsens nærmeste konkurrenter.
Markedet har dog ikke givet Loewe medvind i dette kvartal, og derfor må virksomheden melde om en kvartalsomsætning på blot 47 millioner euro (350 mio. kr.), hvilket er en nedgang på 30 procent i forhold til samme periode sidste år, skriver Loewe i en meddelelse. Kvartalets resultat ventes at blive negativt.
Investorerne på den tyske børs har reageret ved at sende virksomhedens aktie ned med over otte procent tirsdag.
Året startede ellers godt for Loewe. Her var der omsætningsvækst på programmet, men efter halvåret er salget stagneret. Fjernsynssalget i Tyskland er nede med 11 procent i seneste kvartal, og visse eksportmarkeder er endda betydeligt hårdere ramt. Årsagen bliver betegnet som den negative markedssituation.
I forbindelse med salgsnedgangen kommer Loewe-ledelsen da heller ikke uden om en nedjustering af forventningerne til årets resultat. Ledelsen mener ikke længere, at den kan leve op tidligere forventningen om stigende salg og markant bedre resultat. Det endelige tredjekvartalsregnskab fra Loewe ventes først 7. november.
Bang & Olufsen kommer med tal for selskabets første regnskabskvartal 10. oktober.